Tryk "Enter" for at gå til indhold

Flammebed: Bed med røde og gule blomster.

Rødgrenet kornel bliver første plante i bedet. Dermed vil bedet også have farve igennem vinteren…. Takket være de smukke røde grene. Perfekt til et flammebed i haven

Anlæg af flammebed

Røde blomster er fantastisk smukke. Der findes et hav af røde blomster til haven, som alt for lidt kommer til deres ret. Rød skaber et fantastisk blikfang i haven. Og der findes næppe nogen bedre kontrastfarve til rød, end gul. Gul og rød passer fantastisk sammen! Og med disse farvekombinationer kan man skabe et fantastisk skønt bed, hvor det nærmest ser ud til at planterne står i flammer. Altså anlæg et rigtigt flammebed.

Lidt poetisk skal vores flammebed ligge rundt omkring en vandtank. Vandtank til opsamling af regnvand fik vi gravet ned i sommer. Overskudt jorden fra hullet er lagt i en stor bunke, som skal være med til at skabe niveau i det nye bed. Dermed kan vi også skjule og skærme for lågen til vandtanken.

Læs om etablering af vandtank til genbrug af regnvand

Første plante i det kommende flammebed bliver rødgrenet kornel. Kornel i sig selv er en super smuk busk, som sætter mange grene. Netop rødgrenet kornel, har som navnet siger, røde grene. Og dermed vil flammebedet også leve om vinteren, når stauder og blomster er visnet ned.

De røde grene fra de rødgrenede kornel buske vil også skabe et smukt samspil med de stauder, som senere skal plantes her i bedet. Vi tænker monbresia, dagliljer o.l. i rød og gul, for at skabe et flammehav.

De røde grene fra kornel buskene vil også stå fantastisk smuk sammen med de mange kejserkroner, som vi efterfølgende har lagt her i bedet. De fleste kender kejserkroner som orange, men kejserkroner kommer også i både gul og en kraftig rød. Vi har mikset lidt af alle farver. Det skal nok blive et smukt syn, når kejserkronerne til foråret kommer op af jorden.

Nu vi er ved uhyggen…

Eller hyggen, om man vil. Ild og flammer kan jo både være hyggelige, hvis det er i en kamin, og uhyggelige, hvis der er tale om brand.

Pointen er at vi er i oktober. Måneden for allehelgensaften – og Halloween, om man vil. Allehelgensaften er d. 31. oktober og ifølge folketro, så er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter kommer frem for at håne alle årets helgener.

Danmark er et protestantisk land, så helgener kender de færreste næppe rigtigt til. Katolikker kender dog rigtigt meget til helgener. Hver dag har flere helgener og der er helgener for nærmest alt. Helgener kan man – ifølge katolicismen – bede om hjælp og få til at få i forbøn for en hos gud.

Og vi har derfor fået sat lidt græskar ud, for at skræmme de onde ånder væk fra gården – eller helt korrekt, fordi det er super hyggeligt med græskar med lys i 🙂

græskar lys
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *