Tryk "Enter" for at gå til indhold

Få mange iris blomster

Iris germanica – på dansk haveiris – er en skøn plante i haven. Iris blomstrer i maj og juni. For at sikre mange blomster, så er det vigtige med kontinuerlig deling af iris.

Iris Germanica – Haveiris

I maj og juni måned blomstrer haveiris – Iris Germanica. Virkelig en skøn blomst. Og sikke et blomsterflor, som én enkelt knold kan give. Ikke mindst på denne tid af året, hvor alt andet endnu ikke rigtigt er igang.

Oplever man at iris ikke blomster, så er forklaring formentligt at det er tid til deling af iris.

iris formering blomstrer ikke

Når man kigger på iris knolden, så er det tid til deling af iris, når knolden ligesom begynder at vokse indover hinanden. Deling af iris bør ske i august og september.

En anden forklaring på at iris ikke blomster kan være fordi knolden er dækket af jord. Ved dyrkning af iris germanica er det vigtigt at sikre, at knolden får massevis af sol. Derfor bør iris germanica også dyrkes på en solrig plads.

Deling af iris

Det er en god ide med deling af iris hver 3-4 år. Mine iris blev lagt i jorden i 2019. Derfor også ved at være tid til at få delt de mange knolde, som denne sommer også havde en noget mindre blomstring end normalt. Nærmest 50% færre blomster i år, sammenlignet med sidste år.

Ved deling af iris er samtidigt anledning til formering af iris. Èn enkelt knold kan hurtigt deles i mange nye planter.

Vil man dele iris, så er det ganske nemt.

Start med at brug en greb til at løse knolden fra jorden. Behøver ikke at stikke ret dybt. Iris lever lige i overfladen af jorden.

deling af iris haveiris formering blomstrer blomst blomstring

Dernæst er det egentlig bare at vride og vikke knoldene fra hinanden – så man får en knold på størrelse med en kartoffel med tilhørende grønne blade. Klip det grønne tilbage til 15-20 cm over knolde.

deling af iris haveiris formering blomstrer blomst blomstring

At klikke iris tilbage sikrer at planten ikke står og vælter i vinden, når den plantes. Og giver knolden ro til at få sat rødder.

Plant dernæst knolden i jorden, med fokus på at en stor del af knolden skal være over jorden.

deling af iris haveiris formering blomstrer blomst blomstring

Voila! Det er faktisk det. Dermed har man delt iris – formeret iris om man vil.

Som sagt bliver én knold hurtigt til mange nye planter, som enten kan plantes andre steder i haven, foræret væk elller hvad man nu ønsker. Man vil desuden stå med en stor del mindre knolde, disse vælger jeg at potte planterne op i individuelle potter – og lade vokse større her, indtil jeg planter i krukker til foråret.

På denne måde har jeg nogle planter til at kunne plante i sommerkrukker, som kan pynte rundt i haven i maj og juni måned.

Læs om plantning af iris

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *