Jeg elsker at gå en tur i haven – bevæbnet med saks og spand – og deadhead blomster. Det er både meditativt, det pynter og sikrer endnu flere blomster.
Aftenvandring i haven
Jeg elsker at slutte dagen af med en gåtur i haven. Der er noget ganske afslappende over haven i aftenstid. Og det er en skøn anledning til at lade tankerne flyve og tømme hovedet, før sengetid.
Toby kan samtidigt få løbet lidt omkring – og forsøge at slå nogle af havens planter ihjel med hans strinten hist og her.
Trods jeg sjældent – nærmest aldrig – klipper buketter om aftenen, så har jeg i sommermånederne ofte en saks med på min aftenstur i haven.
Blomster til vaser holder bedst, hvis de klippes om morgenen. Der er stængler mere sprøde efter en køligere nat. Og blomsten har fået hevet en masse væske op i stammen, som den skal holde på hele dagen. Derfor bør blomster klippes i morgentimerne, hvis de skal bruges i vase.
Saksen bruger jeg til at deadhead blomster. Andre gange bruger jeg blot fingrene til at knække de visne blomster hoveder af. Langt de fleste blomster klares fint med fingrene og kan bare knækkes af, men andre kræver en saks – så det er lettest at have saksen med i lommen.
Jeg ved, at jeg ikke kan lade værre. Visne blomster skal væk. Det bliver som regel til et par håndfulde blomster hoveder, hvilket bringer mig forbi både skraldespanden, komposten og fårene på marken, på min aftentur – hvert sted får en håndfuld døde blomster.
Fortiden har jeg dog både saks og spand med. Havens lupiner står nemlig i fuld flor. Og alene én blomsterstand fra en lupin er rigeligt til at fylde hånden. Sikke kæmpe blomster stande. Flere er 50 cm lange. Det er så smukt.
Hvorfor deadhead blomster?
Den måske mest indlysende årsag til at deadhead blomster i haven er for at fjerne visne blomster og sikre at haven bede tager sig ud fra deres bedste side.
Egentlig en lidt barbarisk opgavebeskrivelse “deadhead”. Det kommer fra engelsk og betyder af med hovedet, hvilket det netop handler om. Væk med blomsterhovederne. Vi har ikke noget beskrivende ord på dansk, så derfor har vi taget det engelske til os.
Oprydning – eller rengøring – i havens bede er naturligvis en del af årsagen til min tur med saksen. Det er dog langt fra den egentlig årsag til at deadhead havens blomster.
Deadhead – også kaldet deadheading – hjælper med til at sikre ny vækst i planten.
En plantes mål er at sætte frø og sprede frø i haven, for at sikre sin fremtidige overlevelse. De farvestrålende blomster skal tiltrække bier og insekter, for at bestøve frøene. Når blomsterne er blevet bestøvet visner blomsterne ned – og planten bruger sin energi på at lave frø.
Nye frø til haven kan måske være ønskværdigt i nogle henseende. F.eks. deadheader jeg aldrig kæmpe verbena og andre årlige eller 2 årige sommerblomster.
Stauder, roser, rododendron ol. ønsker jeg dog ikke skal bruge deres energi på at sætte frø. Tværtimod ønsker jeg at disse planter skal bruge deres energi på at sætte endnu flere blomster. Og derfor fjerner jeg de visne blomster, så planten skynder sig at sætte massevis af nye blomsterskud.
Måske det lige skal tilføjes, til min indskudte bemærkning om ikke at ønske at rododendron sætter frø, at rododendron ikke får flere blomster – i år – ved deadheadning.
Ikke desto mindre er det en god ide at fjerne de visne blomster. Rododendron kan ikke frøformeres i Danmark. Det er her for koldt til, så spar busken for at bruge energi på at sætte frø – og lad busken bruge sin energi på at lave næste års blomsterknopper.
Læs om beskæring af rododendron her
Guide til at deadhead blomster
Der behøves vel næppe nogen egentlig guide til at deadhead blomster i haven. Trods brugen af det engelske ord – i mangel af bedre ord på dansk – så handler det i alt sin enkelthed om at fjerne visne blomster.
Når blomster begynder at se kedelige ud. Når der begynder at komme brune blade. Og naturligvis, når der begynder at komme frøstanden, så er det bare med at fatte saksen og fjerne blomsterhovedet.
Nogle vil måske sige nippe døde blomster af, hvilket dog ikke er helt beskrivende. Nippe er noget vi kan gøre med fingrene. Langt fra alle blomsterhoveder, som bare kan nippes af med fingrene. Lupin er et godt eksempel. Her er nødt til at skulle bruges en saks, ligesom det gælder for roser, pæoner og mange andre blomster.
Andre vil måske bruge betegnelse “nusse om planten”, hvilket dog heller ikke er helt beskrivende. At nusse om en plante handler om både at fjerne grimme blomster, grimme blade, vande, gøde osv. Kort sagt tage planten under kærlig behandling.
Deadhead blomster må være den rigtige betegnelse, trods brugen af det engelske havesprog.
For lupiner og lignende planter med blomsterne på frøstrande, så kan det være nødvendigt at deadhead længe før hele blomsten er afblomstret. For lupin er det næsten nødvendigt at fjerne blomsten, når 50% af blomsten er visnet ned – alternativt skal man nippe hver enkelt lille blomst af, hvilket bliver for bøvlet.
Reglen for deadhead af blomster må være, at når blomster begynder at blive brune, så skal de væk. Mere simpelt kan det vist ikke siges.