page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Vinteropbevaring af Dahlia knolde

Knoldene er gravet op. Vores dahlia knolde er rengjorte og har tørret et par dage i garagen. Nu er det tid til at få pakket knoldene og sat vores Dahlia til overvintring, indtil de skal plantes til foråret.

Perfekt job til en regnvejrsdag

Vi får da ellers godt nok noget vand, dette efterår. Kombineret med at det bliver tidligere mørkt, så er der ikke meget tid til at komme i haven – efter en arbejdsdag.

Mest havearbejde her i november sker derfor – heldigvis – indendøre. Næste uge begynder vi at lægge alle tulipanløg i krukker.

Denne uge er Martin dog flittigt igang med arbejde indendøre. Vi er igang med renovering af hele huset. Turen er nu kommet til underetagen, hvor vi netop er igang med at pudse vægge og lofter. Stort arbejde – og sikke et støveri, såvel svineri.

Selv er jeg idag rykket i garagen, hvor jeg er igang med at pakke Dahlia til overvintring.

Forrige weekend fik jeg gravet alle Dahlia knolde i haven, op. Siden har de ligget og tørret i garagen. Nu skal de pakkes.

Læs om opgravning af dahlia knolde her

Tørring af dahliaer knolde
Side om side står rækker af kasser med dahlia i garagen, klar til at blive pakket til vinteropbevaring.

Kasser til Dahlia overvintring og vinteropbevaring

Mange bruger en papkasse til at pakke Dahlia knolde i. Det er egentlig også fint nok, men det har den risiko, at bliver kassen våd, får fugt eller knoldene er for våde ved pakning, så spredes fugten til alle knolde.

Omvendt suger pap også fugt, så er der for tørt, så bidrager en papkasse til yderligere udtørring af knoldene.

Værst er det dog, hvis en af knoldene skulle rådne. Saften spreder sig hurtigt til alle de andre lø, når man bruger en papkasse til Dahlia overvintring. Og pludselig risikerer man at alle end knolde udsættes for råd, eller sygdomme.

Derfor pakker vi i plastkasser. Har nogle vældig smarte klapkasser fra HAY.dk. De fungerer helt fantastisk. Og har tilmed den praktiske funktion, at kunne klappes sammen – for let opbevaring, når ikke i brug.

Kasser dahlia georginer
10 klapkasser fylder næsten intetn, når de er klappet sammen.

Pakning af dahlia til overvintring gøres ganske nemt. Lægger en avis i bunden, knoldene ovenpå – naturligvis sorteret efter sortnavn og med navneskilt, så vi kan kende knoldene til foråret.

Dahlia overvintring vinteropbevaring

For at holde på fugten i knoldene, såvel give ekstra isolering i kassen, så drysses med lidt spagnum. Ganske lidt er riggeligt. Ovenpå lægges endnu en avis, også videre til næste kasse.

Dahlia overvintring vinteropbevaring

Det er egentlig det. Ganske nemt. Nu stables kasser ovenpå hinanden, stilles bagerst i garagen – helst et mørkt sted – og her står knoldene indtil foråret, hvor de igen skal plantes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.