Dyrkning af blomster til buketter er svært om vinteren, for hvilke blomster blomstrer om vinteren? Ikke ret mange. Løsningen os os er drivning af blomstrende grene. Lær hvilke grene man kan tage ind til drivning.
Dyrkning af blomster til buketter – snitblomster
Elsker en smuk buket blomster. De seneste år er jeg kommet rigtig godt igang med dyrkning af egne blomster til buketter. En stor del af køkkenhaven er anlagt til skærehave – altså en have til dyrkning af snitblomster.
Vil næsten sige, at jeg er allermest glad for en buket blomster jeg selv har dyrket. Det er virkelig bare enormt sjovt at dyrke sine egne blomster.
Misforstå mig ikke! Jeg er vældig glad for at få en buket blomster. Måske allermest for at kunne få inspiration – specielt til farvesammensætning af blomster.
Nå ja! Også sker det da, af og til, at jeg får inspiration til nye blomster til skærehaven.
Ovenstående fotos er fra to buketter, givet til os i anledning Ingrids 2 års fødselsdag. Til venstre ses en en laksefarvet nellike. Til højre en bordeaux nellike. Den ene buket temmelig vild, som det næsten kan ses på billede. Flot kombination af både rød, pink, hvid, orange – ja nærmest en buket i alle regnbuens farver. Blomsterbinderen kaldte det en tapas buket – og består af ene forskellige blomster i alle mulige farver. Ikke to ens blomster var der i buketten. Virkelig en flot buket. Sjældent fået så flot en buket.
Det skal da lige være til vores bryllup for et par år siden.
Se lige en KÆMPE buket. Uden tvivl den største buket jeg har modtaget. Sofabordet er 1 meter på hver led, blot for at beskrive størrelsen på denne buket vi fik til vores bryllup.
Den buket har jeg mange gange ladet mig inspirere af, når vi har holdt fest. Og derfor har haft en anledning til at lave ekstra store blomster dekorationer til stuen.
Nå ja! Og førend jeg glemmer det, så må jeg hellere runde pointen med nellike blomsterne af. Kort sagt, så er der bestilt nellike frø. Og de skal i jorden inden længe. Så må vi se om jeg kan formå at dyrke nelliker i haven.
Hvilke blomstrer blomstre i februar?
Når vi taler dyrkning af blomster til buketter – og et forsøg på at være selvforsynende med blomster året rundt – så er vi nødt til at tale om hvilke blomster, der blomstrer i februar. Eller andre tidspunkter i løbet af vinteren. Der er nemlig ikke ret mange.
Her i februar begynder vintergækker at komme op. Står løgene et lunt og solrigt sted, så kan man slut februar også begynde at se krokus. Det er dog ganske små blomster. Samme med dorthealiljer. Og man kan vel nærmest ikke tale om blomster til buketter, når vi taler så små blomster.
Det er desuden kun blomstrer der blomstre i februar. Der er nærmest ingen blomster i december eller januar.
Blomster i december er okay, at undvære. I december er hjemmet pyntet op med julepynt. Sådan har jeg det i hvert fald.
Januar og februar har jeg dog endnu ikke knækket koden til at være selvforsynende med blomster. Ikke at målet er at være selvforsynende med snitblomster, men det ville da være sjovt. Indtil videre nyder blomsterhandlerende dog stor glæde af mine besøg her i januar og februar.
Lidt blomster fra haven får jeg dog skabt her i januar og februar. Netop i form af drivning af blomstrende grene. Det er dog ikke alle grene med blomster, som fungerer. Personligt har jeg størst succes med at få forsythia, japansk kirsebær og magnolia til at blomstre – og fungere blomster fra haven har i vintermåneder.
Der findes dog flere andre grene med blomster, som fint kan drives til blomstring.
Hvilke grene kan man tage ind?
Jeg gør mig klart mest i forsythia. Forsythia grene er bare noget så fantastisk at få til at blomstre – og allerede fra januar er det muligt.
Japansk Kirsebær fungerer dog også rigtig fint. Dog først fra februar. Har netop 3 grene stående, som er lige ved at springe ud. De først knopper er begyndt at åbne sig.
Grenene er stillet køligt for 7 dage siden. Naturligvis i en spand vand. Stillet køligt for at afklimatisere fra vintervejret, førend grenene tages indenfor i stuen.
Læs om drivning af blomstrende grene her
Jeg har også forsøgt mig med magnolia. Det har også fungeret fint. Jeg har dog lidt sværere ved at tillade mig at klippe grene af mine magnolia træer, end jeg har det med forsythia og japansk kirsebær. Forsythia og japansk kirsebær skyder trods alt ganske flittigt og sætter hurtigt virkelig mange grene. At jeg klipper et bare grene hist og her, gør ingen skade – og kan ikke ses.
Drivning af magnolia grene skal man dog vente med til slut februar. Nu er det for tidligt.
Når det kommer til, hvilke andre grene man kan tage ind, så vil jeg nærmest sige det så enkelt at man kan tage alle forårsblomstrende grene ind. Des tidligere på foråret grenene blomstrer, naturligt i haven, des nemmere er det at få grenene til at blomstre og pynte i stuen.