Tryk "Enter" for at gå til indhold

Ny sæson – nye farver i haven

Kalenderes siger godt nok efterår, men sæsonen for blomster fra haven er langt fra forbi. Farverne er dog skiftet, så vi nu er mere ovre i det brændte og de varme farver. Perfekt til en farverig efterårsbuket.

Farverig efterårsbuket fra haven

En af mine absolutte favorit blomster i efteråret er solsikke. Stærkt efterfulgt af georginer, zinnia, solhat og krysantemum.

Solsikke er dog helt fantastiske. Og jeg er virkelig glad for solsikke, når jeg i efteråret binder buketter.

Normalt er jeg faktisk ikke rigtigt til solsikke i en buket. Henover sommeren, så synes jeg solsikke kan blive alt for store og dominerende – når bundet i en buket. Henover sommeren, så vil jeg hellere bare have et bundt med solsikke i en vase. Og det er det, så skriver det sol og sommer.

Måske det bare er mig, men i efteråret passer solsikke PERFEKT i en farverig efterårsbuket. En efterårsbuket må gerne være stor, vild og et virvar af farver.

Naturligvis de mere brændte og mærke efterårsfarver. Det er dog ikke svært, da det hovedsageligt er disse blomster man alligevel finder i haven på denne årstid.

farverig efterårsbuket efterårsfarver buket snithave dyrkning blomster

Som grønt i buketter – her i efteråret – så ynder jeg desuden at bruge blade, som er begyndt at visne. De grønne, gule og brune – ofte også lidt rødt – matcher perfekt til en farverig efterårsbuket.

farverig efterårsbuket efterårsfarver buket snithave dyrkning blomster

Jeg bruger også gerne afblomstrede blomster – ovenstående er det frøstandende fra høstanemoner.

Nogle vil måske sige, at det er mærkeligt at bruge visne blomster – og visne blade – jeg synes dog, at det giver et flot match til blomsterne.

Dyrkning af blomster til buketter

Hver og en af blomster, såvel de visne blade, afblomstrede blomster og grønt til buketter, er naturligvis hentet fra haven. Og dyrket i haven, netop til brug i buketter.

Retfærdigt skal jeg lige sige, at et par af blomsterne – f.eks. staudesolsikke – står i prydhaven. Der er dog RIGELIGT af disse, til også at bruge i buketter.

For et par år siden omlagde vi en del af køkkenhaven til skærehave – altså til dyrkning af blomster til buketter. Og jeg er så småt ved at have det hele organiseret og planlagt, så vi næsten hele året rundt – december, januar og februar undtaget – er selvforsynende med store mængder blomster og fyld til buketter.

Elsker det!

Det er virkelig en fornøjelse at kunne gå i haven og høste en kasse med forskellige blomster og grønt til buketter. For dernæst at binde 1, 2 eller 3 skønne farverige buketter til hjemmet, eller til venner og familie.

Her i efteråret har jeg allerede leget med flere forskellige udgaver af en farverig efterårsbuket – efterårsbuketter – som pynter på spisebordet, sofabordet og rundt i vores hjem.

Læs om dyrkning af grønt til buketter her

Det er dog ikke kun i form af efterårsbuketter, at jeg pynter op. Havens krukker har også fået en opdatering. Krukkerne med sommerblomster er skiftet ud, så der nu står krukker med efterårsblomster rundt i haven.

Krukker med efterårsblomster

Har specielt to steder i haven, hvor jeg virkelig leger med krukker. Det ene er ved indkørsel. Det andet sted er ved hoveddøren.

En ting er, at det pynter. Jeg synes dog også, at det er mægtig sjovt at lege med opsætning af krukker.

Ved hoveddøren er farverne brændt orange. Ved indkørslen er farverne pink, lilla og purpur.

En del af planterner købt, men en stor del er fremavlet ved stiklinger. Specielt krysantemum er super nemme at stiklingeformere. Nedenstående ses en stikling af en orange krysantemum, som jeg lavede sidste år. Det fylder godt i krukke i år. Næste år, så er det en stor plante.

Dyrkning krysantemum formering

Trods der på fotos ses mange krysantemum. Har 32 krukker med krysantemum i forskellige størrelser. Købt er dog kun én i hver farve – en pink, lilla, orange og rød. Igennem de sidste år, så har jeg dog ved stiklinger fået skabt lidt af en samling, som pynter flot hvert efterår.

Krukkerne tages ind i stalden i december, hvor de overvintre i læ for alt nedbør. Til foråret tages krukker ud og stilles bag stalden – her fra de stået og vokset til, indtil de nu er klar til at blomstre.

Samme gør jeg med mange andre blomster. Har en del stauder og græsser i krukker. Græsserne matcher godt med krysantemum. Stauderne i krukker pynter i haven, henover sommeren. Og på denne måde, ved at udskifte, gemme væk, passe og beskytte, så kan jeg skifte krukkerne ud, som planterne er i sæson og blomstring.

krukker med blomster

Ovenstående foto viser nogle af de mange forårsblomster og sommerblomster i krukker. Nu ser det ikke ud af meget. Temmelig sørgeligt faktisk, men hver blomst sin sæson. Og når vi kommer til maj er det herligt at kunne finde krukkerne med alle lupiner, løjtnantshjerte og akeleje frem igen. Og til juni er det herligt at kunne finde alle krukker med ridderspore, iris – og sådan kunne jeg fortsætte med at opremse.

Pointen er, at jeg nødig kasserer blomster. Og forsøger altid – med enhver plante – at få den til at trives, så den kommer igen og igen, år efter år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *