Slut september er genialt tidspunkt til såning af vild gulerod, kongekommen og vild kørvel. Sommerblomster, som normalt sås i foråret. MEN efterårssåning af mange blomster giver sundere og kraftigere planter.
Dyrkning af blomster til buketter
Dyrkning af blomster til buketter er en af mine nye store interesser. Hvis man altså kan kalde noget nyt, som har stået på i flere år.
Da vi først anlagde køkkenhaven, så var der dog ikke gjort plads til dyrkning af blomster. Det er dog sidenhen kommet til. Idag har vi en rigtig fin skærehave, som del af køkkenhaven.
Der er stauder i skærehaven, men størstedelen af blomster i skærehaven er etårige sommerblomster. Og trods navnet antyder at her er tale om sarte planter, så trives de fleste sommerblomster faktisk med efterårssåning.
Har eksperimenteret med det de sidste par år. Og der er ingen tvivl om at det virkelig er en fordel med efterårssåning af blomster. Det giver langt kraftigere planter, sundere planter og – vigtigst af alt – meget flere blomster.
Ved efterårssåning af sommerblomster, så er det desuden ikke spor sværere end normal såning i foråret. Jeg bruger hverken varmemåtte, vækstlys og har ikke opvarmet drivhuset.
Jeg bare sår, stiller såbakker i drivhuset og venter. Virkelig nemt.
Temperaturen og lysniveauet her i efteråret minder desuden rigtig meget om det i foråret. Når vi kommer til vinter, så går planterne blot i dvale. Og er klar til at vokse videre, når vi kommer til foråret –allerede flere måneder forud, end ved forårssåning af sommerblomster.
Løvemund er den første sommerblomst, som såes. Sidenhen følger Nigella, Valmuer og etårig ridderspore. Når vi kommer til midt oktober følger også forspiring af ranunkler.
Læs om såning af løvemund i september her
Nå ja! Og indimellem efterårssåning af sommerblomster kommer såning af grønt fyld til buketter.
Dyrkning af grønt fyld til buketter
Ved dyrkning af blomster til buketter, så er såning af blomster nemlig én ting. Der skal også dyrkes grønt fyld. Dette er oftest græsser eller bladvækster. Disse sår jeg i foråret, da de hurtigt spirer frem. Ingen grund til at så i efteråret.
Fyld i buketter kan dog også være skærmplanter såsom kongekommen, blomsterkørvel eller vild gulerod – også kaldet Ammi Majus, Orlaya Orandiflora, Daucus Carota.
Skærmplanter er GENIALT som grønt fyld i buketter. Ovenstående tre blomstrer desuden forskelligt. Kongekommen i maj til juli. Blomsterkørvel i juli til august. Vild gulderod blomstrer juli til september. Sidst nævne nærmere indtil oktober, hvis september er varmt (som i år)
Ved såning af alle tre typer af skærmplanter, så har jeg massevis af grønt fyld til buketter fra maj indtil september.
Efterårssåning af blomster og grønt fuld til buketter
For at disse tre skærmplanter vil spire, så skal det være lunt – dog ikke for varmt. Samtidigt er det vigtigt at lysniveauet ikke er for kraftigt, da resultatet ellers vil være for hurtig fremspiring – og dermed langebedene spirer. Fremfor små tætte planter.
Derfor venter jeg med såning af skærmplanter indtil slut september – i år start oktober, da vi har haft så skønt høje temperaturer her i september i år.
Jeg vælger at så ét enkelt frø per såkammer. For blomsterkørvel er det ganske nemt. Det er de helt store frø yderst til højre.
Efterårssåning af vild gulerod gør jeg også med ét frø pr. såkammer. Frøene er dog virkelig små, så lidt mere pilfingerarbejde. Vild gulerod er det midterste billede.
Første billede er Ammi Majus, som ligeledes sås her i efteråret. Dette er eneste frø af ovenstående, som sås let dække af jord. Ikke meget, men blot dækket. Både blomsterkørvel og vild gulerod lægges blot ovenpå jorden – skal endelig ikke dækkes, da der skal lys til førend frøene vil spire.