Tryk "Enter" for at gå til indhold

Perfekt job til sommervarmen

Vi har skiftet solbriller ud med beskyttelsesbriller – og er rykket i staldens kølige rum. Vi skal til at kalk vores stald – først etape af renovering af vores gamle stald er dog renovering af kalkpuds.

Renovering af gammel stald

Tilbage i efteråret begyndte vi renovering af vores stald. Stalden er fra 1897, så virkelig en gammel stald. Renovering af en gammel stald kræver også kig på lidt ældre arbejdsmetoder. Førhen var det nemlig normalt at bruge kalk til alting – specielt kalk til stald, da kalk er desinficerende og bidrager til bedre sundhed i stalden.

renovering gammel stald 1897 murværk murpuds

Den gamle kalkpuds indvendigt i stalden står egentligt rigtig flot endnu, trods der trænges til at blive kalket.

I og med at vi har flyttet lidt rundt på ruminddelingen – mest af alt for at give bedre plads til dyrene. Tilbage i tiden var der helt andre regler og praksis for hold af dyr. Stalden er selvfølgelig opdateret, så dyrene har massevis af plads. Det har dog efterladt lidt nogle skader i den gamle kalkpuds.

Det skal nu repareres. Og dermed anledning til at gentage mig selv – et godt råd – husk at ting tager tid. Og vil man bo på landet. Specielt, hvis man vil bo i et gammelt hus, så skal processen bare nydes. Den kan sjældens forhastes.

Vi startede renovering af stalden tilbage i efteråret. Fårene skulle på til vinter. Når temperaturen er under 10 grader, så dur det desuden ikke at kalke. Kalkning er et sommerarbejde. Samme er det med opmuring med kalkmørtel, såvel renovering af kalkpuds – sidste nævnte er det jeg skal igang med idag.

kalk stald kalkning kalket kalkmørtel desinficering renlig renlighed

Kalk til vores stald

Armeret med piskeris, murhammer, kalkmørtel og murske, så nyder jeg et par kølige timer i staldens kølige luft – alt imens solen brager afsted udenfor (Det er lige varmt nok idag).

Nå ja! Og selvfølgelig rigeligt med vand. Vand skal der til i denne varme, men til kalkning og opmuring med kalkmørtel, så skal der arbejds vådt i vådt – det vil sige at væg og puds først vandes.

Egentligt er der ikke den store forskel på at arbejde med kalkmørtel og cementmørtel. Fremgangsmåden minder om hinanden. Største forskel er vel nærmest at kalk er voldsomt ætsende, så sikkerhedsbriller og handsker skal på. Nå ja! Også tørretiden. Cementmørtel ville være tørret på et par dage. Kalkmørtel tørrer i løbet af 14 dage.

Når kalkmørtlen er tørret – om 14 dages tid – så skal der et finere lag kalkmørtel på. Dernæst skal de reparerede områder have en omgang sandkalk førend hele stalden skal kalkes med kalkmælk.

Og derefter skal træværket males, så det står flot sort.

Det bliver super flot, når vi er færdige. Kommer til at tage lidt tid, men sikke en herlig stald til dyrene.

Læs om får på stald her

Kan bestemt ikke sige, at jeg er ekspert i reparation af kalkpuds. Det er ganske svært. Ikke mindst fordi kalkmørtel skal kastes på, for at hæfte optimalt. Resultatet er dog bleget ganske fint. Og øvelse gør jo mester, så efter at have repareret et par steder med ødelagt puds, så gik det bedre.

Nu skal det hele bare tørre, så jeg kan komme videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *