Efter et par måneder i et midlertidigt volier, så har vi netop sat vores duer fri. De sidste måneder er gået med at få gjort vores duer tamme, hvilket er lykkedes rigtig godt.
Dueslag til duer i haven
Tilbage i maj måned fik vi duer i haven – ikke de vilde duer, men tamduer. Altså duer til opdræt – racen hedder tamdue, arten er højstjerter.
Højstjerter fås i mange forskellige farver. Vi har hvide duer i haven, men med lidt aftegninger på halefjer – ganske enkelt for lettere at kunne genkende duerne fra hinanden, men også for bedre at kunne se duerne på himlen, når de flyver.
De sidste par måneder har duerne boet i et midlertidigt voliere.
Læs om midlertidigt voliere her
Dette for at undgå, at duerne bare flyver væk. Duerne skulle lige lære, at det er her de bor nu. Samtidigt har det givet os muligheden for at gøre de unge duer tamme.
Det er egentligt ikke nødvendigt med tamme duer, for at duerne bliver i haven. Når først duerne har lært, hvor de kan sove og hvor madskålen er, så bliver de. Det er dog noget hyggeliger med håndtamme duer. Det letter også arbejdet med duerne, ikke mindst at kunne indfange duerne – dette er især vigtigt med dueungerne, som skal blive til duesteg.
At have duer i voliere har desuden gjort at vores hund, Toby, har lært duerne at kende – og nu hygger de sig vældig fint sammen. I hvert fald, så flyver duerne ikke skræmte væk. Og Toby jager ikke duerne.
Nu er duerne dog sluppet fri. Volierenettet henover dueslaget er fjernet og duerne kan rigtig strække vingerne. Det gjorde de med det samme. Tog nogle flyveture rundt i haven, lige så man frygter de flyver væk.
Duerne fløj dog ikke væk. Landede rundt i haven. Nogle landede på tagryggen af stalden, andre på taget af dueslaget. En enkelt due valgte at lande i et træ.
Sådan fortsatte det resten af dagen. Og da vi kom til aften, så var alle duer retur i dueslaget. Helt perfekt.
Tamme duer i haven
Det er helt nyt for os med duer, så nogen forkromet guide til at gøre duer tamme, det har jeg ikke.
Min fremgang til at gøre duerne tamme har været, som med alle andre af vores dyr, at det i første omgang handler om at være tilstede.
Efter 3 uger, hvor jeg dagligt besøgte dueslaget. Altså ganske enkelt sad i volieret, så flaksede duerne ikke længere rundt – når jeg rejste mig, men blev sidden på jorden og spiste.
Allerede det var en succes, for duerne fløj tidligere totalt forvirrede og skræmte rundt i volieret, når jeg kom derned. Det var bare ikke hyggeligt.
Da jeg først havde fået duerne til at slappe af i mit selskab, så gik det nemmere at nå videre til at få duerne til at spise af foderskeen. Allerede i start juni kunne jeg fodre duerne fra foderskeen.
Efter et par uger yderligere, så foregik fodring fra hånden. Super hyggeligt. Og trods duerne nu lukkes fri i haven, så fortsætter jeg med denne praksisk. Forhåbentlig kan jeg arbejde mig hentil, at kunne fodre med duerne siddende på mine hænder.
