Tryk "Enter" for at gå til indhold

Pasning af kaniner om vinteren

Så blev det vinter. Sikke et snevejr. Vores kaniner er ude om vinteren – det foretrækker de. Med den meget frost, så er det lidt ekstra arbejde med at sikre frisk drikkevand. Frostfri vand til kaniner har vi endnu ikke fundet.

Kan kaniner være ude om vinteren?

Det hurtige svar er: ABSOLUT!

Det lidt længere svar er, at kaniner helst vil være ude om vinteren. Selv i frost, så vil kaniner helst være ude om vinteren.

Tænk bare på den tykke pels. Kaniner er som skabt til at være ude, selv når det er frostvejr, sne og koldt.

Når det er sagt. Der er nogle fordele ved at have kaniner inde om vinteren. Pasning af kaniner bliver nemmere, da man indenfor formentligt kan få lys – og heller ikke selv skal ud i kulde, regn og sne.

Kaniner vil dog helst være ude. Vores erfaring er, at kaninerne har det bedre udenfor – og lever længere. End kommer de indenfor.

Endnu en fordel ved at have kaniner udenfor, er at det er muligt med mere plads. Martin byggede i foråret to nye kaninbure med løbegård – luksus kaninbure. Et til vores hankanin og et til vores hunkanin, så de begge kan være ude hele året rundt.

Hjemmelavet kaninbur tegning byg selv løbegård udendørs

Få tegninger og guide til bygning af kaninbur her

Når man har kaniner ude om vinteren, så er det dog vigtigt at sørge for at sted til læ. Kulden er intet problem, ej heller hård frost – som vi har det fortiden. I nat var temperaturen helt nede på minus 8 grader.

Træk er dog et stort problem, så det er vigtigt med et afskærmet rum til kaninerne – en redekasse til kaniner.

Det har vores fine kaninbure. Gavlen på kaninburet er desuden ikke i tråd, men i brædder – samme er en del af siderne. Dermed skabes konstant læ i den ene ende af kaninburet. Og inden i trækassen er der helt lunt og lækkert. Redekassen er selvfølgelig fyldt med rent og tørt halm.

Kaniner ude om vinteren udendørs frost kanin kaninbur løbegård

Kaniner udendørs i frost og snevejr

Har man kælekaniner – specielt, hvis man har mindre børn – så vil jeg anbefale at have kaniner indenfor. Altså ikke inde i huset, det er for varmt. Men måske i et drivhus, en garage, værksted. Behøver ikke være opvarmet, det gør bare pasning og hygge med kaninerne meget nemmere, at det er “inde”.

En overdækket terrasse eller carport er også helt fint.

Vi har kaniner til slagtning. Vores han- og hunkanin er dog meget kælne, de slagtes jo heller ikke. Det er derfra vi får ungerne, som slagtes. Det er vældig hyggeligt. Vi har dog vores kaniner ude om vinteren, da kaninerne foretrækker dette.

Det giver lidt ekstra arbejde i forhold til at sikre vand til kaninerne. Vandet fryser jo til ganske hurtigt i disse voldsomme minusgrader.

frostfri drikkekop drikkeflaske kanin kaniner

Om sommeren bruger vi drikkeflasker med drikketud. Det fungerer super godt. Bare ikke om vinteren, da tud fryser til ganske hurtigt.

Vi skifter derfor til plastbøtter med vand, som skiftes 1-2 gange om dagen – afhængig af temperaturen. Derved har vores kaniner mulighed for at drikke af bøtterne, førend vandet fryser til – også får vi skiftet igen.

Det er samme procedure med både høns, får, duer og vores øvrige dyr. Det største arbejde med pasning af dyr om vinteren – i frostvejr – er at sikre rent drikkevand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *