Tryk "Enter" for at gå til indhold

Jul hos fårene

Dyrene på Nymølle skal mærke, at det er jul. Vi har dog ikke købt juletræ til fårene. Vi fodrer istedet med brugte juletræer – fårene elsker det.

Genbrug af juletræer

Juleaften er ovre. Det er blevet 4 juledag og for vores eget vedkommende er vi færdige med juletræet for i år. Vi tænkte at vores naboer sikkert også var færdige med deres juletræ og derfor opfordrede vi vores naboer til at aflevere deres juletræ hos os.

Derved slipper naboerne for at køre deres juletræ lossepladsen. Og vi får glæde af juletræet. Vores får vil nemlig mægtig gerne spise grenene på juletræet.

Får juletræer dacebook

Spiser får juletræer?

De fleste vil måske tænke: Spiser får juletræer?

Dertil er det hurtige svar. Meget gerne! Vores får spiser i hvert fald mægtig gerne juletræer. Også selvom de er tørre og mange af nålene er begyndt af falde af.

Fårene spiser selvfølgelig gerne de grønne nåle, men det rigtige spørgsmål er måske ikke: spiser får juletræer. Det rigtige spørgsmål er vist nærmere, hvad spiser får ikke på et juletræ.

Tror sågar fårene ville spise pynten, hvis den fortsat hang på træet. I hvert fald spiser får juletræer! Meget gerne! Får spiser både nålene, og straks nåle er væk, så spiser fårene de små grene. Fårene stopper dog ikke der. Når nåle og de små grene er væk, så begynder fårene at barbere alt barken af juletræet.

Faktisk er der kun stammen og lidt sidegrene retur, når fårene har haft et juletræ i nogle dage.

Til spørgsmålet: “Spiser får juletræer”, må svaret derfor være et tydeligt og højt JA!

Får juletræer stald

Får elsker juletræer!

Det er desuden rigtig god underholdning for fåre på stald, igennem vinteren, at få lov at stå og lege med nogle juletræer. Tak til alle vores naboer, som har leveret juletræer. Vi endte med 13 juletræer i indkørslen – så skulle der være mad til fårene i noget tid. Herligt! Og super fin måde at genbruge juletræerne fra juleaften.

Nysgerrig efter, hvordan vi fik fårene på stald? Læs vores blogindlæg om transport af får på stald her:

Sådan fik vi transporteret fårene på stald

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *