Fældesæsonen er igang. Det er virkelig blevet varmt udenfor – nu tager Toby på hunde salon og bliver groomet.
Toby på hunde salon
Skulle næsten tro, at Toby ved hvad vi skal. Han er i hvert fald meget ivrig efter at komme afsted.
Det vi skal. Eller rettere det, Toby skal, er nemlig en tur på hunde salon.
Velfortjent efter en weekend, hvor vi har knoklet i haven… Okay! At vi tager Toby på hunde salon er også ret meget for vores skyld.
Det er nemlig store fældesæson. Og med det pludseligt enormt varme vejr, så er Toby virkelig begyndt at fælde meget. Vi er nu ellers gode til at børste og frisere, men nu får Toby lige en tur på hunde salon og bliver groomet i bund.
Forhåbentlig kan sådan en tur på hundesalon hjælpe lidt på alle hårene, som Toby går og smider.
Apropos fældesæson
Fik den anden dag spørgsmålet fra en nabo, om vores får ikke snart skulle klippes. Skønt med naboer, som følger vores får 🙂 Og egentligt kun et fornuftigt spørgsmål. Det er jo pludselig blevet et FANTASTISK sommervejr og meget, meget, meget varmt! Og – som naboen påpeger – går fårene rundt på marken med lang uldpels.
Det er dog ganske korrekt!
Modsat de fleste dyr, som fælder i varmen, så bruger får netop ulden til at holde varmen ude.
Er du i tvivl om det kan passe, så prøv at tage et par uldsokker på i skoene – fødderne vil have det fantastik.
Uld er nemlig ikke bare fantastisk til at give varmen. Uld er også fantastisk til at holde varmen ude og sikre at fårene – eller fødderne i uldsokker – ikke koger over.
Og netop derfor klipper vi ikke fårene endnu. Fårene skal først klippes slut juli eller august. Og igen klippes til januar eller februar, når fårene er kommet på stald. Andet ville være synd, trods mange tænker det er ALT for varmt for fårene med den stykke pels.