Mange vil sige at udplantning af kål skal ske i maj. Jeg planter først kål i juli – efter høst af de tidlige ærter. Det har jeg god succes med.
Dyrkning af tidlige ærter
Før udplantning af kål, så skal jeg lige have ryddet kålbedet for ærter. Nå ja, og sørget for ekstra jordforbedring til kåldyrkning.
Jeg skriver ekstra jordforbedring, da jeg allerede har været godt igang. Kål er sultne planter, så der skal meget gødning til. Tilbage i februar blev her kørt kompost på kålbedet.
Forspiring af kål startede i løbet af maj. Nogle vil mene at kålplanter skal udplantes slut maj – eller i hvert fald i løbet af juni. Jeg venter indtil juli. Ganske enkelt af den årsag, at jeg i marts måned sår tidlige ærter.
Læs om såning af tidlige ærter her
Ærter trives godt nok ikke helt godt med den megen kompost, som blev kørt på i februar. Det gør der skabes endnu flere blade, end bælge med ærter.
Det er dog ok. Jeg er netop meget interesseret i mange blade, såvel et kraftigt rodnet hos de tidlige ærter. Ærter samler nemlig næring til jorden – virker jordforbedrende for jorden, hvilket netop er det jeg ønsker ved at dyrke ærter før kål. Der har da også været dyrket ærter i jorden forrige år. Vores sædskifte er netop ærter, dernæst kål. Ganske enkelt for at optimere jorden.
Nu har vi spist ærter i 14 dages tid. Der ville fortsat være massevis af ærter at kunne høste, lov vi ærterne stå et par uger mere. Det gør vi dog ikke, da der skal gøres plads til kål.
Næste hold ærter er desuden allerede godt på vej. I løbet af en lille uges tid, så er denne mellemtidlige ært klar til høst – og temmelig høje ært. Vildt buskads ærterne har lavet.
Høst af ærter
Det er dog slet ikke tosset at rydde et bed for ærter. Det betyder nemlig at vi høster samtlige ærter, hvilket giver os en ordentlig portion ærter til køleskabet. Dermed har vi nok ærter, indtil vi kan begynde at høste de senere ærter.
En ting er dog at høste ærter, noget andet er at få bælget alle ærterne. Det tager tid, men er altså det hel værd. Intet bedre end friske ærter til maden.
Jordforbedring til køkkenhaven før udplantning af kål
Ikke kun mange ærter vi står tilbage med, efter at have ryddet et højbed for ærter. Vi har også rigtigt meget grønt.
Det kunne ryge på komposten, men det gør vi ikke. Vi strør det hele udover jorden, som jorddække – det fungerer som FANTASTISK jordforbedring til jorden.
Nu har vi mange snegle i haven. Kæmper virkelig med dræbersnegle. Og sådan en buffet af ærteskud er en livret for dræbersnegle. Det dur ikke. Derfor topper vi op med et lag jord. Det løser problemet.
Godt nok fungerer alt det grønne ikke helt som jorddække, men vi får fortsat gevinsten som jordforbedring til kålbedet.
Dernæst er det blot at komme igang med udplantning af kål. Med en snor mærker jeg en lige linje op, stiller kålplanterne ud – her er det blomkål. Dernæst er det blot at grave hver enkelt plante ned i jorden – og ned i afklippet fra ærterne.
Når alle kålplanter er plantet i jorden, der er grundigt vandet, så er det tid til at få insektnet over kål.
Dyrkning af kål kræver insektnet. Ellers risikeres det at kålsommerfuglen larver æder alle ens kål. Og det er altså bare super frustrerende!
Har prøvet det! Alt ens arbejde er spildt. Derfor dyrker jeg aldrig mere kål, uden insektnet henover kål. Det ser måske ikke så pænt ud, men det løser problemet. Og helt grimt er det da ikke.
Insektnet fjerner jeg først når vi er godt henne i september, hvor risikoen for kållarver er ovre. Til den tid er kålplanterne også ved at være så store, at net på kål må af – for at der er plads til kålplanterne.
Nå ja! Og til september er det også ved at være tid til høst af blomkål. Samme med rødkål og hvidkål. Grønkål og rosenkål høster vi dog først, når det har fået frost. Også fortsætter høsten af grønkål og rosenkål hele vinteren.