Tryk "Enter" for at gå til indhold

Høst af salat i marts?

Fotoet er fra midten af marts, forrige år. Rigtig fine salatplanter klar til høst. Såning af tidlig slat skal ske nu i januar, hvis man vil høste salat i marts…

Dyrkning af salat om vinteren

Jeg har snart skrevet om det temmelig mange gange. Dyrkning af salat behøver ikke kun være et sommerprojekt i køkkenhaven. Ved at vælge de rigtige sorter af salat, så er det muligt at dyrke salat om vinteren.

Vi har i flere år dyrket Little Gem, Arctic King og Dubacek. Alle tre er rigtig fine sorter af vintersalat. Tilføjes kan også spinat, såvel ruccola. Dermed har man 5 rigtige fine afgrøder til dyrkning om vinteren – for høst af tidlig salat fra køkkenhaven. Såning af tidlig salat sker godt nok indenfor, men dyrkning sker udenfor. Og trods vi skulle få frost i marts, så klarer de tidlige salat sorter det fint. Gevinsten ved vintersalat er nemlig at de fint tåler frost. Splatter ikke ud, når de får frost. Væksten går bare i stå, men fortsætter igen straks vejret bliver lunere.

Flere år har jeg haft held med at udplante vintersalat i september eller oktober, som så har overvintret på friland – og vi løbende igennem vinteren har kunnet høste frisk salat. Vel at mærke, når det ikke har været frostvejr.

Læs om dyrkning af salat henover vinteren

Denne vinter har dog været helt exceptionel kold. Vi har haft frostvejr siden slut november. Og ikke bare forstvejr, men seriøst hård frost. Det har taget livet af de i efteråret udplantede salater. Derfor er jeg godt igang med tidlig såning af salat.

Såning af tidlig salat

såning forspiring dyrkning tidlig vinter vintersåning hvad man man så i januar

Jeg startede op med såning af tidlig salat – vintersalat – tilbage i starten af januar. Frøene har ikke stået på varmemåtte, men blot stået ved 15 grader i kælderen. Salatfrø spirer nemlig helst ved 15-18 grader – derover så stopper spiringen.

Straks frøene var spiret frem, så har de fået vækslys.

Sidenhen blevet priklet om. Og vokser nu fint i hver deres såbakke. Her får de mange salat lov at vokse videre indtil slut februar, hvor de plantes ud på friland i køkkenhavne. Medmindre vi ligefrem har hård frost, så venter jeg med udplantning af tidlig salat til marts.

vintersalat tidlig salat såning dyrkning forspiring

For at varme jorden bare lidt, så dækker jeg jorden med fiberdug 1-2 uger før udplantning. Og dækker igen med fiberdug efter plantning. Derved får de nye salatplanter lidt beskyttelse mod nattefrosten, som fortsat raser på den tid.

Samtidigt med udplantning af salat, så foretager jeg en såning af tidlig salat på friland. De spirer fint frem, når de er dækket af fiberdug. Og dermed sikrer vi frisk salat fra køkkenhaven allerede fra midt marts og indtil slut maj – start juli. Til den tid går vi over til sommersalat, så er forspiret indenfor siden marts. Udplantet i slutningen af april og klar til høst i løbet af juni.

Læs om såning af salat på friland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *