En af de måske nemmeste grøntsager at dyrke er porrer. Blot vigtigt at komme tidligt igang med såning af porrer, så man har nogle store planter klar til udplantning i køkkenhaven.
Såning af porrer
Dyrkning af porrer er virkelig nemt. Når blot man har fokus på valg af rigtige sorter, så er det nærmest umuligt at fejle med.
Der findes forskellige typer af porrer. Sommerporrer høstes om sommeren. Efterårsporrer høstet om efteråret. Og vinter porrer høstes – nemt at gætte – om vinteren. Det er virkelig nemt. Sortnavnet afslører dog ikke, hvornår porrer høstes. Og det er altså afgøende at vide hvad type porrer, man dyrker. Sommer- og efterårsporrer tåler f.eks. ikke frost. Sommerporrer angribes ofte af larver før høst. Vinterporrer kan stå i køkkenhaven hele vinteren.
Her på matriklen dyrker vi to typer af porrer – efterårsporrer og vinterporrer. Vi gider ikke bøvle med at dække sommerporrer til, for at undgå de ædes op af orm og fluer. Efterårsporrer høster vi før frost. Vinterporrer nyder vi at kunne hente frisk hele vinteren fra køkkenhaven.
Nå ja! Også skal man ved dyrkning af porrer huske 3 ting: vand, næring og tidlig såning af porrer.
I bund og grund de samme tre ring, som gør sig gældende ved dyrkning af løg fra frø.
Læs om dyrkning af løg fra frø
Vand og næring er vist hurtigt løst. Sådan gælder det snart for de fleste grøntsager i køkkenhaven, der skal vand og gødning til. Det vil jeg derfor ikke gå dybere ind i – blot fremhæve at porrer er virkelig sultne og tørstige planter.
Vi dyrker løg og porrer side om side. Det kan jeg anbefale. Så sikrer vi for løbende gødning og vanding. Og dækker med fiberdug i foråret, efter udplantning. Dermed er vi tidligere igang i køkkenhaven, såvel beskytter mod forårets sulte utøj. Imellem rækker med løg og porrer sår vi gulerødder, som også gerne skal dækkes med fiberdug – og vandes godt. Så løg, porrer og gulerødder står godt side om side. Utøj for løj skræmmes desuden væk af duften af gulerod. Omvendt skræmmes guleroddsfluen væk af duftetn af løg.
Vil dog kraftigt understrege vigtigheden af tidlig såning af porrer. Fremspiring virker måske til at gå vældig hurtigt med porrer. De fleste har dog oplevet at så porrer, og væksten så nærmest går i stå efter planterne er blevet 8-10 cm høje. Det er helt normalt.
Fra fremspiring og indtil man rigtig begynder at se nogle fine tykke porrer, så går der tid. Og man vil altså gerne have nogle nærmest blyantstykke porrer at plante ud til marts – start april – afhængig af vejret.
Når væksten stagnerer, så er det tid til at få priklet porrer videre i individuelle såkamre. Det har jeg netop været igang med – her 2 uger efter såning.
Forspiring af porrer uden vækslys
Tidlig såning af porrer betyder dog ikke at man behøver vækstlys. Vi bruger vækslys – og generelt vil jeg da anbefale vækslys, hvis man vil være seriøs med tidlig såning af grøntsager til køkkenhaven.
Netop såning af løg og såning af porrer behøver ikke ske med vækstlys. Det er nemlig så smart med porrer og løg, at de gerne skal klippes ned gentagne gange.
Første klipning af porrer foretager jeg straks efter prikling. Bruger ganske enkelt en saks til at klippe de fremspirede skud tilbage.
Dermed behøver man ikke frygte at få ranglede planter, trods manglen på lys – vælger man forspiring uden væktslys. Man kan ganske enkelt bare klippe spirerne tilbage.
Første klipning af porrer ryger i skraldespande. Der er for lidt til, at det er værd at gemme. Senere klipninger gemmer jeg dog afklippet og bruger i madlavningen. Virkelig lækker smag af porrer i de små nye skud. Og det bliver hurtigt til en hårdfuld friske porrer skud, når man klipper ned løbende.
Afhængig af vækst, så klipper jeg ned 3-4 gange førend udplantning i slutning af marts. Gevinsten ved at klippe porrer tilbage – samme med at klippe løg tilbage – er at planten bruger mere energi på rødder.
Prikler ikke om flere gange, men sørger for løbende vanding med tanggødning. Derved får jeg kontinuerlig givet ny næring til planterne, så væksten ikke går i dvale.