Det hele sker noget senere med dyrkning af frilandstomater. Hvornår man planter tomatplanter på friland sker f.eks. først engang her i juni – ganske enkelt pga. nattetemperaturen.
Frilandstomater
Egentligt mærkeligt, at dyrkning af tomater er blevet synonym med at have et drivhus. Det er altså intet problem at dyrke tomater på frilands.
Faktisk er der ikke den store forskel på dyrkning af tomater i drivhus, kontra dyrkning af frilandstomater –altså dyrkning af tomater uden drivhus, tomatplanter plantet direkte i køkkenhaven.
Nå ja! Man kan da også dyrke tomater i kapillærkasser udenfor – eller en stor potte eller krukke til tomater. Det kræver dog en del vanding med disse “smarte løsninger” til dyrkning at tomater. Der kan selvfølgelig være forskellige årsager til valg af disse løsninger, men det giver langt bedre tomater ved dyrkning i jorden. Og der behøves langt mindre vand, da tomatplanter skaber ENORMT lange rødder ned i jorden – og selv henter vandet.
Ved dyrkning af tomatplanter på friland sker det hele bare det senere, end ved dyrkning af tomater i drivhus. Og det hele handler om, hvornår man planter tomatplanter på friland.
Det behøver forresten ikke være specielle frilandstomater for succes med dyrkning at tomater på friland. Det har dog sine fordele at vælge frilandstomater, da de bedre tåler en kølig sommer.
De sidste år har vi dog haft ganske varme somre. Og enhver tomat skal nok give et fint udbytte på friland. Gevinsten ved frilandstomater er dog, at langt flere af tomaterne når at modne – selv ved lavere temperaturer og mindre sollys.
Vi er specielt glade for San Marzano, som er en Sugotomat. Virkelig en kødfuld tomat, som er super lækker til madlavning, henkogning og bare at spise. Det er desuden den mest brugte tomat til tomatpure, hvilket vi bruger en stor del til – og laver store mængder tomatsuppe.
Er man heldig at kunne skaffe frø – nærmest umuligt siden krigen i ukraine – så kan jeg virkelig også anbefale Ukrainian Purple. Det er uden tvivl den bedste tomat på friland. Efter min mening. Og en fantastisk flot tomat, som holder længe. Og tomaterne modnes over en lang periode.
Hvornår planter man tomatplanter på friland?
Det er ganske enkelt. Temperaturen skal være over 10 grader 24 timer i døgnet.
Fortiden har vi ganske høje temperaturer om dagen, men det er faktisk kun de sidste dage at temperatuen også er over 10 grader om natten. Det passer også ganske godt med, at vi normalvis planter tomater på friland 2 uge i juni.
Se også lige et lækkert rodnet. Tomatplanterne trænger virkelig til at komme ud og få noget mere plads.
Startede såning af tomaterne tilbage slutningen af februar – vent til slut marts, medmindre der bruges vækstlys. Fra midt marts har planterne vokset under vækstlys i kælderen. Da temperaturen start maj blev højere – og planterne des samme – så flyttede planterne i plastkasser i drivhuset.
Vi har kun et ganske lille drivhus. Det har lettet dyrkning af tomaterne i år – vi er sluppet for at børe kasserne med tomater ud og ind, hver dag. Tidligere år har vi blot gjort det. Altså haft planterne i plastkasser, som minidrivhus, og båret kasserne ind i værkstedet. Når altså der var udsigt til en kold nat.
De sidste 4 dage har planterne stået i skyggen udenfor, for at hærdes til at være udenfor drivhuset. Dagen før plantning, så vandede jeg tomatplanterne GODT. Ganske enkelt så planterne var helt gennem vandede før udplantning af tomater i den stærke sol og meget varme.
Nu er de mange tomatplanter plantet på friland. 22 tomatplanter igen i år. Efter planting har hver tomat fået en god sjat vand. Siveslange er langt ud, som nu må overtage vandingen.
I løbet af de næste dage, så får jeg bundet tomatplanterne op. Og når planterne er vokset lidt til, i løbet af et par uger, så plantes basilikum ud imellem tomatplanterne.
Der skal massevis af basilikum til tomatsuppe og henkogning af tomater. Nå ja, også er det herligt med massevis af basilikum hele sommeren. Og basilikum gror fantastisk i skyggen af tomatplanter.