page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

NU kan foråret godt komme…

Sikke en start på weekenden. Posten har netop leveret vores bestilte frø til køkkenhaven – en stor del af dem i hvert fald. Endnu lidt grøntsagsfrø på vej, fra andre webshops og plantecentre.

Grøntsagsfrø til køkkenhaven

Jeg ved ikke helt, hvad det er. Der er dog noget magisk over at se en masse frø til køkkenhaven spredt ud over bordet. Jeg elsker det!

Jeg glæder mig vildt til at komme igang med at så de mange frø. Jeg glæder mig især til at opleve de mange frø spire. I første omgang skal frøene dog bare gemmes væk, lidt tid. Kun 3 af poserne, som skal bruges indenfor en månedstid. Det drejer sig om tomatfrø og vintersalaten “little gem” – en skøn salat, som sås indendøre i februar. Slut marts kan plantes ud under fiberdug – eventuelt imellem tidlige kartofler. Og spises i løbet af maj og juni, samtidigt med at kartoflerne høstes.

grøntsagsfrø frø køkkenhave køkkenhaven dyrkning forkultivering

Langt størstedelen af frøene skal dog gemmes til april – start maj – hvor de sås direkte i køkkenhaven. Nogle få af de mange frø til køkkenhaven skal forspires indendøre til maj – Det gælder blandt andet rødkål og hvidkål.

To af frøposerne skal gemmes helt til september. Det gælder vinterspinat og honningsurt. Sidste nævnte skal bruges, som grøngødning vinteren over – for at skabe ekstra næring til jorden.

Resten skal i hvert fald tidligst forspires fra midten af marts – nok nærmere slutningen af marts.

Ikke desto mindre. Nu er årets frø til køkkenhaven klar. Sådan da. Vi afventer endnu levering af frø af savoykål, asier, hvidkål, rødkål, grønkål, knoldselleri og ærter. Med andre ord vi mangler nogle af de grøntsagsfrø, som skal sikre grøntsager vinteren over.

Nå ja! Også afventer vi endnu levering af læggekartofler. De er dog på vej. Heldigvis, for vi skal have lagt de tidlige kartofler til forspiring i løbet af et par ugers tid.

Læs om forspiring af kartofler her

Frø til køkkenhaven

Mit bedste råd til valg af grøntsagsfrø er vælg de grøntsager, som spises. Det gør det sjovest.

Der er meget fokus på gamle sorter af grøntsagsfrø. Og der er da også nogle gode sorter. De nyere sorter er dog også gode. Eneste reelle argumentation for at vælge gamle sorter er, hvis man ønsker at tage frø. Naturligvis også, hvis man har en gammel sort, som man virkelig bare er glad for. Frø er mere stabile fra de gamle sorter – og man ved at de frø man tager, er også magen til moderplanten.

Lad værre at så kål, hvis ikke man i forvejen spiser kål. Prøv i hvert fald at lav noget mad med kål – købt fra supermarkedet – og oplev om kål er noget, som man gider spise. Selv er jeg STOR fan af kål. Ikke mindst fordi det er en skøn grøntsag at have i køkkenhaven vinteren over.

Jeg kender dog mange, som – sagt pænt – ikke bryder sig om hverken grønkål eller hvidkål. Og hvor eneste kål de spiser er den traditionsrige rødkål fra dåse. Helt fair. Så skal man bare ikke dyrke kål, men noget andet

Det er enormt frusterende at bruge tid på at dyrke afgrøder, som ikke bliver spist. Og netop kål er altså virkelig en svær grøntsag at dyrke.

Nå ja! Og forsøg med forskellige sorter, for at finde grøntsager med den bedste smag – og smag er forskellig fra person til person.

Forsøg med frø til køkkenhaven

Vi har selv forsøgt med mange forskellige sorter. Husker det første år vi flyttede ind på Nymølle. Vi drømte om at anlægge en frugthave på en gammel mark, men jorden var virkelig ekstremt dårlig. Derfor blev købt ærtefrø ind – i stor stil.

Ærter samler kvælstof i jorden. Samtidigt er ærter fantastiske til at smadre jorden. Præcis ligesom ærter nok skal vokse selv på meget hård og komprimeret jord. Vi såede dog også massevis af solsikke – solsikke får MEGET lange rødder, som virkelig smadrer jorden. Det var utroligt smukt med virvar af alle de grønne ærteplanter og de mange solsikke.

Vi købte mere end 15 forskellige frøposer med ærter. Og ja, vi spiste ærter nærmest dagligt i flere måneder. Det var fantastisk. De mange ærter var sået i rækker, så vi kendte sorterne – og fik lavet vores vurdering af de forskellige sorter.

Vores absolutte favorit var Hurst Green, som vi har dyrket lige siden. Det er en virkelig skøn ært, hvor ærterne forbliver sprøde og lækre i frøstanden – længe. Så en rigtig god ært, hvor alt ikke behøver høstes i løbet af en uges tid. Og den bliver ved med at give og give.

Ellers kan jeg også anbefale den meget tidlige ærte “Douce Provence”. Den kan sås under fiberdug slut marts, start april. Og vil dermed være klar til høst i juni.

Vi har ikke forsøgt endnu, men “Douce Provence” skulle også kunne sås på friland i oktober – og være klar til høst fra maj.

Billige frø til køkkenhaven

Ved køb af frø, hvadenten det er blomsterfrø eller grøntsagsfrø, så vær opmærksom på prisen. Samme pose frø kan sagtens koste 39-49 kr på planteskolen – og 10-20 kr i supermarkedet.

Med mange forskellige grøntsager til køkkenhaven – og dermed mange frøposer – så kan det hurtigste blive til flere hundrede kroner sparet. Ved blot at tjekke priserne lidt…

Apropos billige frø til køkkenhaven, så tjek også mængderne i frøposerne.

Der sælges mange steder MAXI frøposer. Det er dog sjældent, at det giver mening. Specielt fordi det oftest er gulerødder, rødbeder og kål der sælges i MAXI frøposer.

Rødbeder i MAXI poser får man måske rødbeder til 50 meter. Hvem spiser SÅ mange rødbeder? Og hvem har køkkenhave til at afse 50 meter rækker med rødbeder?

Netop mængderne er en god måde at spare penge – og det er lettest ved køb af frø til køkkenhaven online. Her købes oftest STORE mængder frø hjem, som af forhandlere vejes af og sælges i forhandlerens egne frøposer.

Dermed får man måske mindre frø end i frøposerne fra supermarkedet og planteskolerne. Priserne er dog også billigere – oftest i hvert fald. Og med salatfrø til 3 meter, så har de fleste mere end rigeligt. De fleste standard frøposer har frø til 8-12 meter, hvilket må siges at være temmelig meget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.