Dyrkning af frisk salat, hører ikke kun sommeren til. Det er ganske nemt med dyrkning af salat om efteråret. Salat om vinteren er lidt sværere, men fortsat mulig…
Dyrkning af salat i køkkenhaven
Vi dyrker ganske store mængder salat i køkkenhaven. Salat er virkelig en nem afgrøde at dyrke – og det er noget, som vi spiser ganske store mængder af. Hele året.
Herhjemme er der ikke ret meget fokus på dyrkning af salat om efteråret eller dyrkning af salat om vinteren. Generelt er der kun ganske lidt fokus på vinterdyrkning af grøntsager. Måske fordi vi nemt og billigt kan købe alt i supermarked, hele året.
Frisk salat fra køkkenhaven kan slet ikke sammenlignes med salat købt i supermarkedet. Der er virkelig enormt større smag i salat fra haven, fremfor købt salat. Temmelig sikkert fordi salat fra supermarkedet har mere fokus på sorter, som holder længe og godt efter høst.
Det er ikke et fokus i køkkenhaven. I køkkenhaven kan vi jo altid bare lige hente, frisk salat.
Når det kommer til dyrkning af salat om sommeren, så er fokus med sorter af salat, at vælge sorter der ikke så let går i stok. Her i efteråret er fokus at sikre sorter, som tåler kulde. Det samme gælder – naturligvis – med dyrkning af salat om vinteren.
Dyrkning af salat om vinteren
Det er næsten et kapitel for sig selv, at begynde at tale om dyrkning af salat om vinteren. Her er kuldetolerante sorter virkelig et stort fokus. Det er de færreste sorter. Vi formår dog – uden de store problemer – at dyrke salat i køkkenhaven indtil jul. Rettere sagt nytår. Vi plejer at høste de sidste friske salat i køkkenhaven til nytårsmaden. Sikke en luksus.
Januar og februar bliver det for koldt til dyrkning af salat på friland. Vi spiser dog fortsat grønt, men overgår til grønkål, såvel anden blandgrønt – det kunne f.eks. være ruccola og spinat, som (ligesom kål) klarer frost ganske fint.
Ovenstående foto viser vores spinat og ruccola, som det stå i køkkenhaven netop idag. Det står flot hele vinteren – og leverer massevis af grønt til salat, hele vinteren. Spinat og ruccola bliver noget grovere i løbet af vinteren – des mere kulde det får – men fungerer fortsat fint, som grønt til salat.
Læs nærmere om dyrkning af salat om vinteren her
Dyrkning af salat om efteråret
Frisk salat fra køkkenhaven om efteråret er dog en helt anden sag. Det er virkelig nemt. Altså virkelig nemt!
Se lige nogle flotte salat hoveder. Fotoet er taget for et par dage siden – og viser vores flotte salat i køkkenhaven, her i efteråret.
Vi har forspiret i slutningen af juli, priklet om i starten af august og plantet ud i køkkenhaven slut august. Sidenhen har vi bare ventet og set, hvordan sorterne er vokset til.
Først her i løbet af oktober, at vi rigtigt er begyndt at høste af vores efterårssalat. Og nu begynder høsten virkelig – og fortsætter indtil nytår. Så i løbet af november og december, så får vi fortæret alt salat i køkkenhaven.
Kommer der sne i periode, så dækkes med fiberdug. Blot for at skærme mod snedækket. Sådan virkelig hård frost oplever vi sjældent, så det har nogen indvirkning på de frosttolerante salatsorter.
Det er virkelig fantastisk at kunne gå i køkkenhaven og høste forskellig salat, til at lave en salat til aftensmaden. Har netop lavet nedenstående lækre skål med salat og bladgrønt.
Vi gentager samme sorter til foråret. Begynder forspiring i februar, for at kunne plante ud i marts – under fiberdug – og dermed i løbet af april begynde at kunne høste frisk salat fra køkkenhaven.