Vanding af haven tager tid. Hurtigt meget tid, når sommervejret er på sit højeste. Vi har gjort det nemt ved installering af et automatisk vandingssystem med drypvanding af køkkenhaven.
Vanding af køkkenhaven
Alle planter behøver vand. Rundt i havens bede, så vander vi kun ganske sjældent. Når først stauder er etableret, så klarer de sig selv. Medmindre vi får en længere periode med tørke.
Anderledes er det i køkkenhaven. I køkkenhaven er alting sået eller plantet ud, samme sæson. Rodnettet på grøntsager er slet ikke så veletableret, som i den øvrige del af haven. Derfor er der også langt større behov for vanding af køkkenhaven.
Det kommer hurtigt til at tage meget tid med vanding. Samtidigt bør vanding ske om aftenen – eller endnu bedre om natten, hvor fordampningen af jorden er langt mindre. Derved kan der hurtigt gå meget planlægning i vanding af køkkenhaven.
Vi har løst problemet med installering af et automatisk vandingssystem med drypvanding af køkkenhaven. Nogen vil måske kaldet de siveslange, men det er det nu ikke – minder blot om det.
Vi har virkelig sparet meget tid ved at få automatiseret vanding af køkkenhaven. Det er virkelig en kæmpe befrielse ikke at skulle bruge flere aftener, hver uge, henover sommeren på vanding af køkkenhaven. Vi kan også roligt tage afsted nogle uger, uden at frygte at det hele tørrer ud.
Automatisk vandingssystem til køkkenhaven
Vi har netop været igang med udvidelse af køkkenhaven. Rettere sagt udvidelse af skærehaven, som også ligger i køkkenhaven. Dermed har vi også været ved at koble et par ekstra højbede på det eksisterende vandingsanlæg. Tænkte derfor det var en god anledning til at skrive om vores automatiske vandingssystem og vores erfaringer.
Idag har vi automatisk vanding af køkkenhaven, såvel skærehaven. Og vi har udvidet med automatisk vanding af krukker i haven. Tidsbesparelsen ved at lade vanding ske automatisk har virkelig været mærkbar. Ved slet ikke, hvordan vi skulle have klaret at passe haven, alle vores dyr og blive forældre til vores datter Ingrid, uden automatisk vandingssystem. Det klarer virkelig bare sig selv.
Det eneste vi gør er at indstille vandingen, hvornår vi ønsker vandet. Nå ja! Også ruller vi drypslanger – siveslanger om man vil – sammen og ligger ved siden af vores højbede i køkkenhaven og skærehaven, henover vinteren.
Vi kunne nok sagtens lade slangerne ligge, men finder det bare nemt at fjerne – også kan vi lægge jorddække med græsafklip henover bedene, så vi mindsker fremspiring af ukrudt. Når vi kommer til foråret, så er det også bare dejligt at få lagt slangerne igen – som ligges lidt forskelligt, afhængig af hvad vi dyrker i bedene.
Siveslange eller dryplange?
Nu har jeg nævnt drypslange et par gange. De fleste vil nok sige siveslange, men det er faktisk forkert.
En siveslange er en porøs slange. Der er huller over det hele. Bruges normalt til vanding af hæk eller lignende.
En drypslange er en kraftig vandslange, som har huller nogle steder langs slange. Og vanding sker derfor via drypvanding.
En drypslange kan desuden tåle at blive graves ned, såvel rullet sammen. Det tåler en siveslange ikke rigtigt. En siveslange er – måske hårdt sagt – nærmest til engangsbrug. I hvert fald ikke nem at begynde at flytte rundt på. Det kan man med en drypslange.
En drypslange tåler også fint at blive dækket eller gravet ned.
Afhængig af hvad vi dyrker i de forskellige højbede, så bruger vi vores drypslange forskelligt. Til salat og lignende grøntsager, så lægges drypslangen bare ovenpå jorden. Ved dyrkning af jordbær, så bliver drypslangen dækket til – især ved 2. årige jordbær, hvor vi når at lægge halm på jorden flere gange (og første omgang halm formulder)
Ved dyrkning af kartofler – sidste billede med græsafklip – lægger vi drypslanger på toppen af kartoflerne, når de er hyppet sidste gang. Ovenpå dækkes med græsafklip. Derved får vi bedre holdt på fugten i jorden, og sikrer at kartoflerne får alt den vand de behøver.
Drypvandingssystem til køkkenhaven
Vi har mange højbede i køkkenhaven, såvel i skærehaven. For at spare på vandet, så har vi en hane på hvert enkelt bed. Derved kan vi koble de enkelte bede fra, som de ikke skal bruges. Det vil jeg kraftigt anbefale. Især her i foråret er der flere bede, som endnu ikke er i brug – og med de enormt varme maj og april vi er begyndt at have, så er vi allerede godt igang med vanding.
Der kan købes nogle ankre til drypslanger og siveslange. De er dog i plastik og vores erfaring er, at de hurtigt knækker eller mest af alt går for kort ned i jorden, så der ikke skabes ordentligt anker til jorden.
Jorden i køkkenhaven er jo ganske løs og lækker, så der er faktisk brug for noget af et anker, for at holde drypslanger på plads.
Vi bruger hegnstråd, som laves i en “krop”, som på ovnestående foto. Det fungerer og er ganske diskret, når det først er sat i jorden.
Læs nærmere om vores vandingsanlæg til køkkenhaven her
Hvor ofte og hvor meget skal køkkenhaven vandes?
Ovenstående billede viser et højbed efter 20 minutter. Vores drypslange leverer 3 liter vand pr time pr dryphul. Dryphullerne i vores drypslange er placeret med 30 cm imellem.
Selvfølgelig ses vandet tydeligst, hvor dryphullerne er. Vand siver dog nedad, så jorden nede under – og rundt omkring er dog også fint vandet. Og nu er fotoet ovenfor taget en eftermiddag. Vi har et vandingsur til vores automatisk vandingssystem, så vanding sker om aftenen og natten.
Vi vander 1-2 gange om ugen. Har vandingsanlægget til at køre i 30 minutter af gange. Det vil altså sige at vi vander med 1,5 liter vand pr. dryphul, rundt i hele køkkenhaven. Der er ca 50 dryphuller pr højbed på 1,5×3,5 meter. Det betyder at vi ander med ca. 75 liter vand pr. højbed, ugentligt. Det bliver til ganske mange liter vand på til vores mange højbede.. Dog ganske lidt i forhold til at have en sprinkler igang og sørge fro vandingen.
Det er også derfor kun, når det virkelig er varmt og tørt, at vi vander 2 gange om ugen. Det hele afhænger jo selvfølgelig af, hvornår der kommer regn.
Dertil vil jeg også tilføje at her i foråret er 1 gang rigeligt, selvom der pludselig kan virke meget tørt. Vi har nemlig gevinsten af morgendug og morgenfugt her i foråret. Så længe vi har det, så får alle havens planter også vand derved. Når vi kommer til juli, så er det nærmest slut med morgendug – og når vi kommer til august er vi i hvert fald – hvis ikke før – oppe på vanding 2 gange om ugen.
Regntank til Automatisk vandingssystem
Bagved stalden har vi fået gravet en 7500 liter regntank ned. Vi har en anden regntank på 2500 liter foran huset, som bruges til vanding af krukker og havens bede.
Regntanken her bagved stalden er til vanding af køkkenhaven. Det passer lige med at vi med 7500 liter har nok vand til at vande 2 gange om ugen i 30 minutter i 14 dage.
Dermed sagt at vi med vores regntank ikke er 100% sikret mod lange tørke perioder, som vi har oplevet et par gange. Vi er dog godt på vej. Og større regntanke bliver pludselig enormt dyre, så det hele skal jo hænge sammen.
Regntanken samler regnvandet fra to store staldbygninger, såvel halvdelen af hovedhuset – den sidste halvdel gør til den anden regntank. Det skal med andre ord ikke dryppe ret meget, førend tanken er fyldt igen.
Med prisen vi betaler for vandafledning, så er regntanken allerede tjent hjem. I besparelsen på regnvand. Når man først kommer igang med automatisk vanding af køkkenhaven, så er besparelsen i vandbetaling dog en lille ting. Den helt store gevinst er besparelsen i tid, som vi ikke længere bruger på vanding af køkkenhaven.
Regntanken har en pumpe, som er koblet på strøm. Og fremfor at købe et vandingsur, så har vi blot købt et tidsindstillet ur til stikkontakten, som kan køre på ugedage. Derved får pumpen blot strøm, når vi ønsker køkkenhaven vandet. Fungerer super enkelt og virkelig genialt.
Automatisk vandingssystem til krukker
Vi er faktisk blevet så enormt glade for vores automatiske vandingsanlæg til køkkenhaven, at jeg også har fundet en løsning til automatisk vanding af krukker.
Med alle havens krukker, så sker vanding med drypvanding – præcis som i køkkenhaven. Det fungerer virkelig genialt. Systemet har vi enten koblet på regntank eller på en tønde med vand, de steder i haven vi ikke har krukker væk fra regntank. Så skal vi blot fylde tanken med vand hver 14 dag, så kører det automatisk.