Nogle gange behøver det ikke være så svært. Efterårspynt til bordet kunne bare været at hænge nogle grene op i loftet – giver plads til mad på bordet. Og siger bare, det gør en forskel på rummet.
Efterårspynt til bordet
Tidligere på måneden lavede jeg en krans af kastanjer – pyntet med tørrede hortensiablomster.
Den efterårsdekoration kunne sagtens laves som en mindre – måske aflagt – dekoration til bordet. Kunne helt sikkert fungere som flot efterårspynt til bordet.
Personligt er jeg dog ikke meget for at have decideret pynt PÅ bordet, når vi har gæster. I hvert fald ikke større dekorationer til bordet, da det hurtigt overtager bordet. Ingen skal være gemt bagved pynt og der skal være plads til maden – ikke mindst fordi jeg gerne sørger for at anrette maden flot, så den skal ses.
Af pynt på bordet, når vi har gæster er derfor oftest bare et par lysestager. Og at maden er i fokus.
Det er dog efterhånden blevet en tradition at jeg til jul og påske pynter gevaldigt op henover spisebordet – og dermed bruger loftrummet til at pynte op. Utroligt, som det forvandler et rum.
Efter en tur i skoven, så fik jeg lyst til at gøre det samme nu her i efteråret. Et par egetræs grene er bundet sammen og hængt op over spisebordet. Fungerer super flot som efterårspynt til bordet – rettere sagt pynt henover bordet.
Halloween pynt
Nu er det snart halloween. Og mange har sikkert mere fokus på at pynte op med spøgelser, græskar og edderkoppespind – og den slags halloween pynt.
Det er selvfølgelig også helt ok.
Halloween er dog bare så kort en periode – det er jo kun en enkelt aften. Jeg vil gerne pynte op så vi kan nyde det hele oktober og lagt ind i november.
Skulle lige til at skrive hele november, men hvem snyder jeg. Når vi kommer midt november, så begynder forberedelserne til julepynt. Hjemmet gøres rent fra ende til anden, vinduerne pudses og jeg begynder så småt at finde julepynt frem – og få det klartgjort til ophængning og opsætning rundt i hjemmet. Herunder at få bundet kranse til udenfor, såvel dækket af med gran rundt omkring i haven. Sidste weekend i november plejet jeg at få alt julepynt hængt op – både inde og ude.
Vi har lidt græskar udenfor, der pynter de så flot. Indenfor består vores efterårspynt – halloween pynt om man vil – dog hovedsageligt af tørrede majskolber, kastanjer og agern, som lægges i fade og skåle til pynt.
Nå ja! Og som noget nyt i år en kæmpe mæssig lysekrone af egeskov henover spisebordet. Da jeg hængte grenen op, tænkte jeg “kan altid tage det ned”. Ærligt, så tænkte jeg at det ville begynde at drysse og bladene blive visne og brune temmelig hurtigt. Nu har grenene hængt siden starten af oktober – og de er fortsat flotte grønne. Mere grågrønne end friskgrønne, men det fungerer. Og helt sikkert ikke sidste år, at vi laver sådan en dekoration henover bordet af egetræsgrene.