Tryk "Enter" for at gå til indhold

Vi drukner snart i friske figner

Sikke et september vejr. Det har virkelig sat gang i modningen af figner. Det er lige rigeligt med figner i år. Derfor er vi igang med at lave tørrede figner – lær hvordan man tørrer friske figner i ovn.

Plantning af figentræ

Figentræ var noget af det første vi plantede, da vi tilbage i 2017 flyttede ind på nymølle. Personligt må jeg sige at figner måske ikke lige var i mine tanker. Rune er dog vild med figner og med en sydvendt væg, så var det jo oplagt – og en oplagt indflytter gave. Tak for den gave.

I år drukner vi nærmest i figner. Vi har lagt flere figner, ned vi kan nå og spise.

Figner har en lidt træls modning. De modner, når de modner. Og det er på dagen. Friske figner kan spises den dag, ikke dagen før eller dagen efter. Man kan selvfølgelig, men det er slet ikke det samme. Heldigvis modner figner over en lang periode, så man kan nå og følge med… sådan da.

Friske figner smager skønt. Vi spiser store mængder friske figner. Vi plukker nærmest dagligt – de som er overmodne kasseret og foræres til vores dyr. De er ikke værd at spise. De bliver nærmest rådne i smagen.

Eftersom vi har så enormt mange figner i år, så er det ekstra oplagt med forsøg på at gemme figner til senere brug. Har både lavet marmelade, såvel været igang med at tørre figner. Elsker tørrede figner – og får årligt lavet et glas til jul. I år ender jeg nok med mindst det dobbelte antal tørrede figner, hvis ikke flere. Det er super nemt.

Læs om plantning af figner

Guide til hvordan man tørrer friske figner

Start med at pluk en masse friske figner. Friske figner er bløde at trykke på – og begyndt at blive gule i stilken, men stadigvæk overvejende grøn i stilken.

friske figner hvordan tørrer man friske figner i ovn tørrede tørring

Dernæst skal bruges en gryde med kogende vand, en skål med vand (og masser af isterninger) og et sted at tørre ens friske figner. En dehydrator til tørring af mad ville klart være nemmest, men det ejer jeg ikke. Og det er intet problem at tørre figner i ovnen. Det tager blot tid.

Start med at skær stilken af fignen. Dyp fignen i kogende vand, imens der tælles til 5. Straks fra kogevanden lægges fignen i isvand, for at undgå tilberedning.

At komme figner i kogende vand handle rom at fjerne den bitre hinde på skinnet. Ved fjernelse af stilken vil det opleves at figner “bløder”. Det hvide der kommer ud er værre end lim. Smager afskyeligt. Og gør fignerne bitre, når de er tørret.

friske figner hvordan tørrer man friske figner i ovn tørrede tørring

Kom de forberedte figner på en rist med bagepapir. Vigtigt at det er en rist, så luft kan cirkulere omkring. Er man frisk på en grundig rengøring, så kan bagepapir undlades. Jeg bruger dog bagepapir, da sukker fra de friske figner ellers drypper ned i ovnen og brænder fast. Det gider jeg ikke. Så lidt svinderi som muligt, tak.

Også ind i en kold ovn. Tænd ovnen på 75 grader varmluft. Lad ovndøren stå på klem, så damp og fugt kan komme ud. Også er det blot at vente 20-25 timer. Lad fignerne køle helt af, førend de gemmes væk.

Kom dernæst fignerne i et patentglas. Luk låget og stil på køkkenbordet – og hold øje med fugt. Opstår der den mindste fugt, så en tur i ovnen igen.

Nemt og enkelt, trods tidskrævende for ovnen at køre. Og VILDT lækkert med friske tørrede figner, som kan gemmes til jul og vinter.

friske figner hvordan tørrer man friske figner i ovn tørrede tørring
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *