Det kolde og våde vejr har gjort at jeg i år, langt mere end normalt, er plaget af meldug – som viser sig ved gule blade på dahlia, såvel mange visne og brune blade på dahlia planten.
Gule blade på dahlia & visne brune blade på dahlia
Der sker konstant en bortvisning af blade på dahlia, hvorefter nye kommer til. Det er altså ikke unormalt at se lidt gule blade på dahlia. Man skal heller ikke gå i panik fordi der er brune eller visne blade. Det er helt normalt.
Når planten ellers ser sund ud og leverer nye skud og mange blomster, så er der intet at frygte. Vælg dog at klip de grimme blade væk.
Meldug er desuden en normal sygdom hos dahliaer. Meldug angriber dahlia, ligesom meldug rammer kartofler. Det kommer hvert år med vinden. For kartofler er det ganske nem, man klipper blot alle bladene væk.
Meldug rammer oftest kartofler, når blomstring er sket – og knoldene behøver derfor ikke længere bladene. Hvorfor bladmassen også bare kan klippes væk, uden betydning for væksten, udbytte og holdbarhed for ens kartofler.
Meldug hos dahlia er dog anderledes. Ikke mere farligt, men nu dyrkes dahlia knolde jo netop for blomsterne – såvel for at nyde det flotte løv. Og når dahlia får meldug, så kan man ikke bare klippet alt bladmassen væk. Og vente til næste år. I hvert fald ikke uden at måtte stoppe sæsonen for dahlia blomster.
Det er temmelig normalt at blive ramt af et mindre udbrud af meldug hos dahliaer. Specielt ved dyrkning af dahliaer i krukker, hvor der til tiden kan være lidt for fugtig jord.
Derfor er det også ENORMT vigtigt at sørge for at jorden tørrer ud imellem vanding. Det er bedste råd til at forebygge gule blade på dahlia – og begrænse risikoen for meldug hos dahliaer.
Sørger man for at klippe gule, visne og brune blade væk løbende – ligesom man klipper visne blomster væk – så plejer de færreste at opleve problemer med meldug. I år har dog været et exceptionelt dårligt dahlia år. I hvert fald for mig. Og ved at mange andre har lignende problemer.
Voldsomt udbrud af meldug på dahlia
Den kolde sommer, såvel fugtige sommer, har gjort at jeg oplever et voldsomt udbrud af meldug. Har forsøgt at klippe visne, brune og gule blade væk fra mine dahliaer. Må dog opgive kampen. Meldug har totalt taget over.
Så efter at have nået at nyde flotte dahliaer et par uger i august, for derefter at begynde at kæmpe med gule blade på mine dahliaer. Så har jeg nu opgivet kampen. Der er pludselig flere visne og brune blade på mine dahliaer, end der er grønne blade. Virkelig øv!
Har kæmpet med det siden midten af august. Nu giver jeg op.Og har besluttet at klippe alle mine dahliaer ned. Ganske enkelt for at beskytte knoldene, så de i det mindste overlever. Og kan bruges igen næste år.
Meldug smitter ikke fra år til år, så ingen grundt til større desinficering eller sådan. Det er blot at forsøge igen, næste år 🙂
Når nu jeg alligevel klipper mine dahliaer ned, så kan jeg ligeså godt grave mine dahlia knolde op – og få lagt mine dahlia knolde til vinteropbevaring. Ingen grund til at have de mange krukker med dahliaer stående.
Det er nu trist! Aldrig har jeg gravet dahliaer op i september. Det plejer at være et job, som sker i løbet af oktober – oftest slut oktober, da jeg med fiberdug nemt kan beskytte mine dahliaer mod tidlig nattefrost.
Nå! Nu graves knoldene op. Hellere det, end at blive ved at gå og kigge på de grimme blade. Kampen mod meldug har jeg tabt i år.