Tryk "Enter" for at gå til indhold

Hemmeligheden er mængden af vand

Ved lægning af tulipanløg får man bedste resultat med STORE tulipanløg. Målet ved formering af tulipanløg er derfor dyrkning af store tulipanløg, hvilket faktisk er ganske nemt…

Formering af tulipanløg

Normalt er jeg igang med opgravning af tulipanløg i starten af juni. I år har andre projekter taget fokus og tid – ikke mindst det faktum, at Rune og jeg er blevet forældre til Ingrid.

Nu er jeg dog igang med opgravning af tulipanløg. Og det gør nu ikke spor, at jeg først er igang nu.

Tørring af tulipanløg kommer blot til at strække sig til august, førend jeg kan få ryddet op og gjort status over årets tulipanhøst.

Har alle mine mere specielle tulipanløg i krukker. Det er disse tulipanløg, som jeg graver op, tørre og har fokus på formeres – ganske enkelt for at kunne udvide antallet fra år til år, så jeg kan nyde endnu flere tulipaner i krukker.

I havens bede har vi kun de sikre tulipaner, som får lov at passe sig selv.

De sikre tulipaner er ikke ligeså interessante, som tulipanerne jeg har i krukker, men i havens bede er det dejlig nemt. Læs om sikre tulipaner her

Ved formering af tulipanløg er fokus at dyrke STORE tulipanløg. Ved lægning af store tulipanløg, så er der næsten 100% sikkerhed for en virkelig flot og langvarig blomstring. Mindre løg kan springe blomstring over, afblomstre hurtigt og giver slet ikke de store flotte tulipaner.

På mange poser med tulipanløg vil man også se betegnelse 8+, 10+ eller 12+, hvilket står for størrelsen på tulipanløget. De største tulipanløg er 12+ tulipanløg, som klart bær være dem jeg vil anbefale. Køb af mindre løg giver bare ikke mening, da der er risiko for at blomstring udebliver.

Dyrkning af STORE tulipanløg

Alle løg starter dog med at være små løg. Nogle tulipanløg er meget små, andre er bare små og nogle er mellemstore (8+ og 10+).

Vil man formere tulipanløg, som mig, så bør man selvfølgelig have fokus på at forvandle små løg til store løg.

Store løg vil blomstre 1-2 sæsoner, hvorefter de deles til flere løg – lidt ligesom hvidløg. Oftest deles ét 12+ løg i 3 stk 8+ løg. Nogle løg deles dog også i mindre 6+ løg.

Mindre end 6+ løg arbejder jeg ikke med. Det tager ganske enkelt for meget plads i haven – og for mange år, for at forvandle et 6+ løg til et 12+ løg. Hvert år vokser ét løg 2-4+. Et 6+ løg tager dermed hurtigt 3 år førend det 4 år kan lægges, som et 12+ løg. Det vil jeg ikke vente efter.

Derfor arbejder jeg også meget sjældent – for ikke at sige aldrig – med sideløg. Sideløg er de små løg, som spirer frem fra roden af ét løg. Disse løg er ikke meget større end en kikært eller to. Ville tager flere år førend de vil blomstre og endnu flere år førend disse løg ville blive et 12+ løg.

Jeg har desuden rigeligt med mine 6, 8 og 10+ løg.

Tænk bare. Køber jeg 7 stk 12+ løg. Ikke alle løg, som deles efter blomstring. Men langt de fleste vil. Antager vi at alle løg deltes efter blomstring, så løgene deles i 2 gange så mange 6-8+ løg og nogle stykker i 10+ løg. 7 løg forvandles altså bare på én sæson til 14-21 løg. Og det er alene løgene ved deling – her er ikke medtaget sideløg, hvoraf der også af og til dukker nogle 6+ løg op.

En pose med 7 løg bliver altså hurtigt til mange løg, over årene.

Det bliver hurtigt til mange løg, når jeg gentager processen år efter år. For de fleste af mine løg er jeg da startet med en pose med 7-10 løg, som idag er mange gange fordoblet. Og pynter i mange krukker med tulipaner.

dyrkning store tulipanløg tulipaner formering avl tørring opbevaring

Guide til dyrkning af store tulipanløg

Det hele starter efter afblomstring. Eller rettere sagt, så starter det hele i slutningen af februar – starten af marts.

Løgene er lagt i krukker i november. Krukkerne er gennemvandet ved lægning af tulipanløg. Dernæst er krukkerne stillet i stalden, for at undgå at krukkerne drukner i alt den nedbør vi får i efteråret og henover vinteren.

I slutningen af februar begynder løgene at spire frem. Her er det vigtigt at begynde vanding, da vand er et af de afgørende elementer for succes med tulipaner. Først og fremmest i forhold til blomstringen, men også i forhold til dyrkning af store tulipanløg.

Dertil skal det også pointeres, at det er VIGTIGT, at sørge for løbende vanding af tulipanløg – specielt i tulipanløg i krukker – igennem hele blomstringen. Når blomstringen starter, så giver jeg desuden hver krukke en 1/2-1 teskefuld gødning. Ikke fordi det gør noget ved blomstringen, men bidrager til større løg.

Gentager gødning igen efter blomstring. Og det er SPECIELT efter blomstring, at det er vigtigt at huske vanding. Faktisk er det efter blomstring, at vand er allermest nødvendigt.

formering af tulipanløg tulipaner krukker dyrkning avl

Krukkerne med de afblomstrede tulipaner stiller jeg bagved stalden. Her får de lov at vokse til i græs, men jeg er opmærksom på vanding – medmindre vi virkelig får regn.

Når tulipanerne er visnet helt ned, hvilket sker i løbet af juni, så er det tid til opgravning og tørring.

formering af tulipanløg tulipaner krukker dyrkning avl

Jeg bruger en trillebør, som arbejdsbord. En plastkasse fungerer som si, så jeg bare kan tømme en potte derop i og skrabe jorden væk – og nemt finde løgene frem.

Vanding, gødning og tørring af tulipanløg

formering af tulipanløg tulipaner krukker dyrkning avl

Bemærk at jorden er fugtig, så en regnorm nyder at være i potten. Det er helt perfekt! Er jorden tør, så må man sørge for at øge vandingen næste år. Jorden skal dog aldrig være decideret våd, da det blot resulterer i at løgene rådne – og det er jo ikke meningen.

Efter løgene er gravet frem. Og løseligt sortere, således at jeg kun gemme de 6, 8, 10 og 12+ løg, så lægges løgene til tørre.

Løgene lægges i plastkasser, hvor de får lov at ligge i solen en times tid. Dernæst stilles plastkasserne med løg i stalden, hvor de får lov at tørre de næste uger.

Derefter kommer jeg løgene i løgposer, hvor løgene gemmes indtil november – hvor løgene igen-igen, lægges i krukker.

Ved lægning af løgene, så sørger jeg for at blande størrelserne på løgene i krukkerne.

Derved har jeg både 6+, 8+ og 10+ i alle krukker – samtidigt med at jeg har 12+ løg i alle krukker, så jeg er sikker på at hver krukker får en flot blomstring. Såvel jeg næste år kan grave mange 12+ løg op, når 8+ og 10?+ løgene er vokset. Nå ja, såvel samtidigt får massevis af nye 6, 8 og 10+ løg, til videre formering – altså når 12+ løgene har delt sig.

De største løg 12+ løg lægges dybest. Ovenpå lægges et lag jord og her lægges de mindre løg, således at jeg nærmest laver en løglasagne – dog kun med samme sort løg i samme krukke.

2 Kommentarer

  1. Thomas T
    Thomas T 25. juli 2022

    Hej Martin
    Rigtig god artikel.
    Meget spændende.

    • Martin
      Martin 26. juli 2022

      Hej Thomas

      Herligt, at du kigger med 🙂

      Skøn sommer til dig!

      vh. Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *