Tryk "Enter" for at gå til indhold

En spandfuld blomster fra haven

Skærehaven bugner med blomster. Det er lige før jeg ikke kan følge med til at producere buketter – idag laves to smukke sensommerbuketter med orange dahlia, orange gladiolus, solsikke og lidt pink løvemund.

Sensommerbuketter med blomster fra haven

sensommerbuket sensommerbuketter buket hjemmelavet bundet buketter skærehave skærehaven dyrkning blomster

En sommerbuket er – i min verden – pink, hvid, let og luftig. Når vi nærmer os midten af august foretrækker jeg de lidt mere orange nuancer. Gerne i kombination med pink.

Og des nærmere vi kommer september og oktober, des mere orange og mere mørk rød – bordeaux – og kraftig lilla og mørkere pink bruger jeg i mine blomsterdekorationer.

Ovenstående buket har jeg netop bundet, af alle de mange blomster jeg netop har hentet i spanden.

Des nærmere vi kommer december, des mørkere bliver mine buketter. November ynder jeg gerne at bruge grene med blade, som er ved at visne. Gerne i kombination med de helt bordeaux farvede blomster og mørk lilla. Og selvfølgelig rød.

Helt modsat er mine buketter i foråret. I foråret er jeg meget monoton. Kører oftest én type blomst i en buket. Som nedenstående, som viser en buket kun med pink pæoner fra haven.

langstilkede pæoner buket buketter pæoner lang holdbarhed i vase vaseliv

Nå ja! Og det er kun, hvis jeg skal koge en sæson ned til én farvenuance. For indimellem kommer alt det andet. En helt pink buket i efteråret gør sig nu også flot. I efteråret, såvel sensommeren, er jeg dog meget til det store volumniøse buketter med massevis af blomster. Modsat henover sommeren, hvor jeg gerne binder lette buketter.

Lidt det samme gør jeg også her i efteråret med solsikke. En stor buket med solsikke er jo bare herligt, men generelt gør jeg mig mest i bundne buketter med forskellige blomster her i sensommerne.

Læs om dyrkning af solsikke til buketter her

Karen Blixen buketter

En veninde kalder mine buketter for Karen Blixen buketter. Ikke lige et begreb jeg kendte, men ved at google så er det nok meget rigtigt. Jeg er i hvert fald glad for kontraster – og jeg mikser gerne forskellige farver, nuancer og blomster.

Læs om Karens Blixens buketter her

sensommerbuket sensommerbuketter buket hjemmelavet bundet buketter skærehave skærehaven dyrkning blomster

Af spanden med blomster, så blev der også til en buket til spisebordet. Og dermed to smukke sensommerbuketter fra haven. Det var også en ordentlig spandfuld blomster. Ovenstående buket til spisebordet er bundet med bordeaux løvemund, orange gladiolus og orange dahlia, såvel bordeaux dahlia. Som grønt til buketten, så er brugt hækafklip fra liguster.

Jeg er vældig glad for at bruge grønt til buketter fra havens buske og træer. Snebær er genial som grønt i buketter henover sommeren og foråret, hvor liguster og bøg er flot henover sommeren og sensommeren.

Ellers dyrkes de fleste blomster til buketter i skærehaven, som er en lille del af vores temmelig store køkkenhave. Skærehaven startede ud som et par højbede. Idag består skærehaven af 8 højbede, hvor jeg kører de forskellige blomster i rotation, for at sikre bedste vækstvilkår. Dahlia og gladiolus bør f.eks. ikke stå samme sted flere år i træk, samme gælder det med tulipaner.

De senest år er jeg dog gået mere og mere over til også at have stauder i skærehaven. Fremfor kun at fokusere på sommerblomster, som sås på ny hvert år. Med den meget varme sommer vi har haft de sidste par år, så er min oplevelse at de etablere planter bedre klarer varmen og tørken. Sommerblomster kræver en stor del vand. Jeg nyder nu også at forspire og prikle, så de mange etårige blomster forsvinder nok aldrig helt.

Det var nok om sensommerbuketter. Nu er de bundet og pynter i stuen og på spisebordet. Og en stor ny buket med friske solsikke står på sofabordet. Dermed skulle vi være klar til weekend med smukke blomster indendøre til at pynte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *