En buket med syrener er noget så skøn. Både flot, men også duften er fantastisk! For at buket syrener i vase holder længe, så er der dog nogle forberedelser.
Buket med blomstrende grene
Når det kommer til at bruge blomstrende grene i buketter – eller ganske enkelt lave en hel buket, kun med blomstrende grene – så er det vigtigt at huske at der er tale om grene. Og ikke normale blomster.
Det helt store dilemma med blomstrende grene er vandoptaget til blomster.
For at undgå at blomsterne falder sammen i løbet af et par dage, eller at blomsterne – og bladene – kommer til at hænge og se triste ud efter et par timer i en vase, så må man sikre at grenene kan få vand. Det kan de ikke, ved bare at klippe en gren og stille i vand.
Helt stort er dilemmaet for syrener i buket, da syrener faktisk behøver ganske meget vand for at blomstre og trives. Nedenstående tricks til at få syrener i buket til at holde længe, virker dog lige godt til alle typer af blomstrende grene.
Og især i januar og februar – hvor der ikke er mange blomster i vækst – er det en super ide med blomstrende grene. Dog ved hjælp af drivning af grene, for at få blomsterne til at blomstre langt tidligere.
Læs om drivning af blomstrende grene
Se lige ovenstående buket med syrener. En stor vase med tre afklippede grene fra vores syrenbusk i haven. Mere skal der ikke til, for virkelig at lave en fantastisk flot buket til stuen.
Næsten synd at der ikke er opfundet duft til fotos endnu. Duften er FANTASTISK!
Få syrener i buket til at holde længe
Nå! Det skulle være nogle tips til at få syrener til at holde længe i buket. Jeg har 3 gode råd.
- klip kun syrener, som er ser ud som ønsket.
Forstået på den måde at når syrener er klippet, så stopper væksten. Er blomsterne ikke sprunget ud, så kommer det ikke til at ske indenfor i en buket med syrener. Så klip blomsterne, når de er sprunget ud som ønsket. - sørg for at kom grenene i vand med det samme.
Jeg tager en spand med vand, med ud i haven, når jeg klipper syrener. Derved undgår jeg at grenene når at tørre ud. - smadrer stænglerne med en hammer, før grenen anrettet i buket.
Man kan også med fordel afbarke grenene de nederste 5-10 cm, forud for at hamre grenene. Det er dog ikke det vigtigste, men hjælper lidt ekstra til at grenen kan optage vand. Vigtigst er det helt sikkert at få smadret grenene i bunden, for at få buket syrener til at holde længe i vase.