Vi skriver ikke meget om vores får, fortiden. De er her – naturligvis – endnu. Vi er enormt glade for vores spelsau får.
Spelsau elsker dansk vejr
Fårene er her endnu, trods det ikke er meget, vi får skrevet om vores dejlige får – som jeg nævnte indledningsvis. Der er ærligt talt bare ikke meget at fortælle. Fårene klarer sig selv, størstedelen af tiden.
Spelsau er virkelig et nemt dyr at have. Og de er geniale til naturpleje, som det netop er vi bruger vores får til.
Helt præcis anskaffede vi fårene til at hjælpe med et stort bjørneklo problem vi har på vores marker. Spelsau spiser bjørneklo.
Okay! Den omformulerer jeg lige. Spelsau ELSKER bjørneklo! Når vi flytter fårene på nyt græs, så er det første de går på bjørneklo – hvis der vel at mærke er bjørneklo på marken.
Forstår ærligt talt ikke, at Spelsau ikke er mere brugt. Der er så mange kommuner og husejere, som plages af bjørneklo. Spelsau er en økologisk løsning på bjørneklo.
Læs om giftfri bekæmpelse af bjørneklo her
Godt nok skal der indhegnes, men det er nu ikke mere beværligt end som sådan. Når blot der er foder, at finde, på marken, så er Spelsau ikke udbryder dyr – modsat mange andre fåreracer.
Spelsaufår behøver kun 3 tråde med strøm – placeret i 30, 60 og 90 cm. Er der ikke adgang til strøm, så kan der bruges et batteri – eller solcelle drevet batteri.
Indhegning er altså virkelig ikke noget problem. Og man slipper for at skulle ud med gift, til bekæmpelse af bjørneklo..
Fodring til spelsau får
Fodring af fårene er nu heller ikke noget problem. Jeg nævnte tidligere, at fårene klarer sig selv – det gælder også i forhold til foder.
Handler blot om at have en stor nok mark, så skal fårene nok klare sig. Selv her i efteråret, hvor græsset ikke gror mere klarer fårene sig uden fordring. De spiser de nedfaldne blade – og senere går de på ukrudt såsom brændenælder, tisler o.l. mere genstridig ukrudt.
Vi har 2 moderfår og en vædder. Større er flokken ikke – og disse tre dyr står for plejen af 7500 kvadratmeter.
Vi har inddelt i tre folde, som vi cirkulerer dyrene rundt på – flytter dyrene ca. hver 4 uge. Og ved at lade marken hvile i 8 uger, så undgår vi oparbejdelse af orm og mider i jord og soveområder – således vi slipper for at behandle med ormekur og lignenden medicin. Igen, nem!
I april får hvert moderfår 1-2 lam. Henover sommeren, så vokser flokken altså til 5-7 dyr – og dermed bliver trykket på græsset større. Det passer helt perfekt med at græsset også vokser hurtige sommeren over.
Vil lige tilføje. Spelsau er naturfår og klarer helst læmming selv. Naturligvis tilser vi dyrene og sikrer alt går, som det skal. At få lam fra Spelsaufår er dog ganske problemfri.
Til efteråret bliver lammene sendt til slagtning, også er vi igen nede på en lille flok henover vinteren.
Ganske nemt!
Det er altså virkelig ganske nemt at holde får. Også derfor vi ikke får skrevet så meget om fårene, da vores “arbejde” med fårene for størstedelen af tiden egentlig blot er en tur ud til fårene og sige hej, nusse og kæle lidt.
Ikke krav at dyrene skal være tamme, for at holde får. Håndteringen af dyrene er dog langt nemmere, når de er tamme. Og det er da vildt hyggeligt, at fårene kommer, når vi kalder.
Arbejdet med fårene handler faktisk kun om et par arbejdsgange årligt. Vi klipper fårene i februar og igen i august. Lammene klipper vi ikke, så vi har kun 3 får der skal klippes – det er hurtigt overstået og det klarer vi selv.
Dertil kommer vaccination af moderfår, før læmming – og vaccination af lammene.
Alt i alt. Ganske nemt.
Skal Spelsau på stald om vinteren?
Det hurtige svar er nej. I januar og februar skal dyrene dog have mulighed for at få i tørvejr – og endnu vigtigere lå. Der er dog intet problem i at have dyrene ude hele året.
Vi vælger dog at tage vores får på stald efter jul og indtil efter læmming. Det gør vi for at give markerne en pause. Mest af alt tager vi fårene på stald for vores skyld.
I januar, februar og marts er det bare voldsom vådt, mudret og mørkt at skulle ud på marken og se til dyrene. Det er straks lettere, når vi har dyrene på stald – og vi har pladsen til det.
Ved at tage fårene på stald, så bliver fårene også dejligt tørre til vi skal klippe i februar – og vi kan bedre sikre at drægtighed og læmming går, som det skal.
Naturligvis gør det, at vi tager flokken på stald, at vi er nødt til at fodre. Det siger sig selv!
Fodring af fårene på stald er dog ganske nemt. Januar og februar fodres én gang dagligt og i marts, hvor moderfårene er højdrægtige fodret morgen og aften. Desuden har fårene altid fri adgang til alt det hø, som de vil spise – ligesom vi fodrer med afklippede grene fra beskæring af æbletræer, såvel som juletræer.
Fårene er helt tossede med juletræer! Først spises alle de grønne nåle, derefter spises alt barken på træet – og tilslut spises det tynde grangrene. Der er vældig meget aktivering og underholdning i bare ét juletræ for fårene.
Juletræer får vi fra naboer efter jul. Herlig tradition, som vi er mægtig glade for.
Kan kun anbefale at holde får! Specielt, som naturpleje – og især, hvis man er uheldig at plages af bjørneklo. Det er både hyggeligt og enormt nemt, som beskrevet her i blogindlægget har vi virkelig ikke meget arbejde med at passe fårene. De klarer – størstedelen af tiden – sig selv.