Inden jul plejer der ikke længere at være nok foder i græsset på marken til fårene. Vi supplerer med fodring af vores får med hø – høet er slået på vores blomstereng i efteråret.
Fodring af får om vinteren
Vi tager vores får på stald, når vi kommer efter jul. Der er bare ikke længere nok næring i græsset på vores marker. Derfor begynder vi også allerede i dagene op til jul at fodre – i første omgang sker fodring af vores får blot med hø, når fårene kommer på stald får de også fuldfoder og havre. Præcis ligesom dyrene får massevis af juletræer fra naboer, som leveres deres brugte juletræer til os.
Læs om genbrug af juletræer her
Nå ja! Fårene får også æbler fra haven, som er gemt til vinter, ligesom de får grønt fra køkkenhaven.
Fårene lider bestemt ingen nød ved at komme på stald, trods fårene måske nok hellere ville løbe frit rundt på marken.
Efter juledagene begynder nytårsfyrværkeriet dog. Det kan fårene ikke lide, hvorfor vi tager dem på stald. På stald bliver dyrene indtil efter de har læmmet. Det gør det lettere for os med fodring af vores får. I løbet af januar og februar bliver det hurtigt meget smattet og mudret – og det er mørkt – at skulle fodre morgen og aften, for at sikre nok foder til dyrene igennem vinteren. Det er noget lettere i stalden.
Endnu en fordel ved at tage dyrene på stald – altså udover fodring af vores får bliver nemmere – så kan vi også få klippet fårene i løbet af januar, så dyrene er klar til at få lam. Nå ja! Læmning går noget nemmere på stald, end i det fri.
Normalt går det helt af sig selv med læmning. Fårene klarer det selv. Sidste år var vi dog nødt til at have dyrlæge til en fødsel, da vi pludselig havde et lam der sad fast. Moderfåret overlevede, men desværre mistede vi to lam derved. Rigtig ærgerligt. Havde dyrene været på marken, så var moderfåret nok også gået til.
Det er desuden vildt hyggeligt at få fårene på stald. Vi får meget mere kontakt med fårene, hvilket både vi og fårene nyder.
Tamme får – og tam vædder
Vi har kun en lille besætning af får. 2 moderfår og en vædder. Derfor er det selvfølgelig også nemmere for os at få tamme får. Det er dog også enormt vigtigt for os at have tamme får, da det gør hele arbejdet noget nemmere.
Med den lille fåreflok, så har vi heller ikke alverdens udstyr. Fårene skal dog have samme pleje. Og det er nu engang nemmere at klippe et får, som bare står still og nyder at blive klippet – fremfor at skulle have indfanget og vendt fåret rundt på ryggen.
Og ja! Jeg klipper fårene, hvor fårene står stående – helt stille – og med lidt nusning bag øret, imens jeg kører klipperen rundt på kroppen. Dejligt nemt.
Jeg har endnu ikke formået at få lært fårene at få ordnet klove, som en hest får ordnet hove. Klovene ordnet på klassisk maner, hvor fåret må en tur på rumpen – og derefter får klippet klovene. Jeg arbejder dog på det. Det ville være noget nemmere. Ikke mindst mere skånsomt for ryggen. Og tænker da også det vil være rarere for fåret.
Hjemmelavet hø til fodring af får
Det hø vi bruger til fodring af vores får er desuden noget vi selv har lavet – slået med le i løbet af sommeren på vores marker.
Vi har tre folde til vores får. Plus en vinterfold. Vi flytter fårene rundt imellem disse folde, for at styre afgrænsningen – men mest af alt for at undgå opbygning af skadedyr og orm i jorden.
Får er vanedyr. De sover gerne samme sted. Ved at flytte på ny fold, så slipper vi for at de ligger og sover samme sted – og dermed får orm. Så vi slipper helt for at give ormekur og anden medicin. Det er da smart. Det sparer både penge, og giver kød uden alt mulig medicin i
Når dyrene kommer på græsset i foråret, så passer det med at tredje mark de skal på er engang i juni. Til den tid er græsset allerede meget langt, hvorfor vi vælger at slå græsset førend fårene kommer på. Får vi også helst spise kort græs. Græsset tørres på høhæk og gemmes til vinter. Virkelig lækkert hø, som man får af første slæt græs. Fårene elsker det – rig på næring til om fodring af vores får om vinteren.
Når vi kommer til august, så slår vi også vores blomstereng i vores frugthave. Her kommer fårene godt nok aldrig, de ville spise barken på træerne. Det dur ikke, men græsset er super lækkert – trods først slået til hø i august. Det er fyldt med alverdens blomster, urter og sådan. Noget helt andet end det hø vi slår fra vores marker. Dermed får vi varieret kosten for vores får, som igen bidrager med bedre kød.
Det er desuden herligt at vide at vi hele sommeren nyder et smukt blomsterflor fra vores blomstereng – og rigtig mange vilde buketter – og når det kommer til vinter, så kan fårene få glæde af “affaldet”. Altså høet.