Her er ikke tale om kirkebønner, men spiselige bønner. Det er både tid til at høste, så og gemme til vinter – sidste nævnte gøres nemt ved blancering og nedfrysning.
Sidste udkald…
Kalderen skriver 4. september, så det er virkelig ved at være sidste chance for at så i køkkenhaven.
Skal der være sikkerhed for succes, så er midt august nok mere fornuftigt, at så bønner sidste gang i køkkenhaven.
August har dog været fantatisk i år. Der er godt nok kommet meget vand, men temperaturerne har været høje – og alt tyder på, at dette fortsætter længe endnu.
Derfor er årets sidste række bønner netop sået i haven. Helt præcis buskbønner, som de fleste nok mere præcis kender som Haricot Verts – de lækre, grønne og lange bønner.
Det er for sent at så stangbønner og pralbønner, som har en noget længere udviklingstid end buskbønner.
Vi har dog netop lige fået ryddet en række i køkkenhaven, hvor der hidtil har været dyrket salat. Nu kommer her en række bønner, som er klar til høst om knap 2 måneder – medmindre vi får hård frost i oktober.
Et par nætter i oktober med frost gør intet for høsten, men flere nætter i træk, det klarer planterne ikke. Det er derfor nok lidt et sat at så bønner, så sent, som nu. En af glæderne ved en køkkenhave er også at forsøge. En af de virkelig store glæder ved en køkkenhave er at strække sæsonen for friske grøntsager fra køkkenhaven.
Nu forsøger vi. Der var lidt ekstra frø til buskbønner. Kan ikke gå værre, end at forsøget fejler.
Måske vi dækker med fiberdug slut oktober. Nu ser vi. Forrige år havde vi fin succes med at dyrke bønner 15 august og høstede bønner fra midten af oktober – uden fiberdug og trods nattefrost start oktober. Vi er kun 2 uger længere fremme og langt bedre sensommervejr i år, så mon ikke det lykkedes.
Høst af bønner fra køkkenhaven
Vi er vilde med bønner. Specielt buskbønner. Og trods buskbønner findes i et væld af farver og størrelser, så er vores personlige favorit de grønne haricot verts – udbyttet er godt nok mindre, men smagen er fantastisk.
Vi sår de første rækker i maj. Andet hold sår vi først i juni. Dermed kan vi høste friske bønner fra køkkenhaven hele juli og august.
Juli er – efter vores erfaring – for tør til at så bønner. Det kræver for meget vand. Dermed får vi en pause fra høst af bønner i september, men det er kun fint – der høster vi gulerødder, selleri og palmekål i stor stil. Samtidigt med massevis af frisksalat, krydderurter og meget andet.
Vi sår flest rækker med bønner i start juni. Vores erfaring er at såning i juni er det bedst tidspunkt og dermed giver de største planter – og den største høst.
Det er af planterne sået i start juni, at vi høster til fryseren. Dermed sikrer vi bønner fra haven til vintermånederne.
Start august sår vi igen et 2 rækker bønner, som vi høster i oktober. Skønt med friske bønner til efterårsmaden – intet passer til en gryderet, simremad eller kartoffelmos, som grønne bønner.
Som tidligere nævnt, forsøgte vi sidste år med at så 1 række i midten af august. I år forsøger vi med at så en række i starten af september – og håber at kunne høste friske bønner hele november. Oktober skal der nok være friske bønner til.
Lykkedes det ikke at strække sæsonen for høst af haricot verts fra køkkenhaven, så har vi sikret os ved at fryse en stor del af høsten fra august ned – de skulle nu helst bruges december og indtil vi igen kan høste.
Ellers er der massevis af andre lækre grøntsager i køkkenhaven, såvel som i fryseren. Nå ja! Og massevis af kartofler gemt, til vinter. Læs om vinteropbevaring af kartofler her
Vi kommer i hvert fald ikke til at sulte!
Bønner i fryseren
Med udgangen af august høstede vi de sidste af vores buskbønner, som er sået tilbage i start juni måned. Vi har løbende høstet igennem hele august – mest for at spise, men også høstet og kommet i fryserren.
Start juni er – som sagt – den måned vi sår flest rækker med bønner. Dette gør vi netop for at kunne høste til fryseren.
Buskbønner er en virkelig udbytterig grøntsag. Det handler blot om at høste, høste og høste. Derved fortsætter planten med at sætte nye bønner – i op til 1 månedstid. Og høsten kan dermed nemt fordobles, hvis ikke ligefrem tredobles, når der blot høstes løbende.
Det er desuden de små bønner, som smager bedst. Begynder der først at komme frø indeni en bønne, så bliver skalden hårdere – og oftest bytter, trævlet og ikke videre delikat. Når det sker, så har vores får en fest.
Rengøring og klargøring til fryseren er ganske nemt. Først skyldes skidt og snavs væk. Derefter klippes yderst spids af begge ender på bønnerne.
Vi sorterer desuden i størrelse. Dette gør vi løbende imens vi klipper enderne af. Derved lettest ens tilberedning – og vi får desuden sorteret de små, tynde og fine fra. Det er de aller lækreste, så de ryger ikke i en gryderet, men spises let blanceret.
Efter at spidserne er klippet af, så blanceres før der pakkes – og hurtigt fryses.
Blanchering af bønner
Blancering er nødvendigt for at sikre at bønnerne ikke splatter ud, når de fryses. Desuden sikrer blanchering en god holdbarhed i fryseren, så man kan hente friske haricot verts fra fryseren – hele vinteren.
Vigtigst af alt, så sikrer blanchering at bønnerne efter optøning og let blanchering fortsat er sprøde – og lækre at spise.
Blanchering er ganske nemt. Lettest gøres det med en elkedel og en stor gryde. Hæld bønnerne i gryden og hæld kogende vand henover – bønnerne skal være helt dækket af vand. Læg lovet på og tag tid – afhængig af størrelsen på bønnerne, så sæt uret til 3-5 minutter.
Voila! Det er det! Hæld bønnerne i en si og kom i poser eller bøtter til fryseren – og få bønnerne i fryseren hurtigt, så de køles hurtigt ned (derved bibeholdes sprødheden i bønnerne).
