Græsset gror flittigt. Rigtig flittigt med alt det regn vi har fået. Derfor vil vi slå hø, som vi kan gemme til vinterfoder til fårene. Naturligvis slår vi hø med le på Nymølle.
Bonderøv af nød…
Sommeren har været meget våd, hvilket græsset elsker. Vores græs på markerne er derfor blevet temmelig højt. Alt for højt til at fårene kan nå at spise det. Specielt, når vi også gerne vil at fårene sætter fokus på at spise bjørneklo.
Det er jo netop på grund af de mange bjørneklo på grunden, at vi får får.
Læs nærmere om vores problemer med bjørneklo her
Fårene bliver leveret til august. Vi skal lige have lavet en ny indhegning til dem først. Den gamle indhegning har nemlig vist sig at være ved temmelig dårlig stand. Flere af hegnspælene er rådne og knækker, når vi skubber til dem – eller er blot ikke sat langt nok i jorden.
Vi har derfor valgt at vi ligeså godt kan lave en ny fold. Det vil også kun pynte på gården. Plus vi kan lave foldene præcis, som vi ønsker.
Før vi kan lave foldene skal vi have fjernet det høje græs, hvor hegnspælene skal være. Vi har desuden ladet os rådgive til, at vi bør slå græsset på hele marken – netop for at fårene vælger at spise bjørneklo istedet for kun at spise græs.
Græsset skal jo også nok gro godt i løbet af den næste måned, før fårene kommer på græsset.
Slå hø med le
Udfordringer er så, at vores mark er meget – virkelig meget – bakket og kuperet. Det er ikke for sjovt at den ene fold vi laver kommer til at hedde dalen. Den anden mark kommer til at hedde skråning.
Det er svært at beskrive, men folden “skråningen” er en 2400 kvadratmeter stor fold, som går fra niveau med huset og falder til 20 meter under husets fundament. Der støder folden “skråningen” op mod en 2500 kvadratmeter stor fold, som vi kalder “dalen”.
På sigt skal vi have lavet yderligere en fold, bagved stalden og huset, på 2500 kvadratmeter. Der skal vi dog først lige have lavet jordvarme – men mere information om det projekt senere.
Pointen er altså, at vores får vil få temmeligt meget plads at boltre sig på – og på sigt er planen at der skiftevis skal gå hest og får på folden.
Det er også netop derfor at vi vælger at lave ny fold – netop for at få hegnet lavet, så det passer både til heste og får.
Tilbage til pointen. Vi skal have slået græsset på folden i dalen. Terrænet her er så kuperet og bakket, at det er helt umuligt at få en traktor – eller blot en havetraktor – til at klippe græsset.
Når vi nu alligevel skal klippe græsset, så kan vi ligeså godt slå græsset og lade det blive til hø – det vil vi (og især fårene) blive super glade for, når det bliver vinter.
Derfor er løsningen at slå græsset med le. Og vi træder derfor en lille århundrede tilbage i tiden, til dengang traktor og maskiner ikke var opfundet – og vælger at slå hø med le.
Det er sjovt – og egentlig nemt – at slå hø med le
At slå hø med le er faktisk også vældig sjovt. Det er selvfølgelig et stort arbejde og man kommer virkelig til at sætte pris på nutidens teknik. At slå hø med le er også et godt indblik i, hvor stort et arbejde det har været at drive en gård for 100 år siden.
En vældig sjov oplevelse!
Det er nu heller ikke fordi, at det er videre hårdt at slå hø med le. Det handler blot om at lade seglet på leen gøre arbejdet. Lange træk med leen også lægger høet sig ganske pænt til siden.
Det skulle desuden være vældig godt for græsset at blive slået med le. Især for dyrelivet i græsset, da græsset ikke bliver klippet helt end – der står de her 10-15 cm græs tilbage. Deri kan insekter fortsætte deres virke – og græsset kommer hurtigt til at gro godt igen, såvel som øvrige planter på marken bliver ikke udkonkurreret af græsset.
Græsset skal tørres
Det største arbejde ved at slå hø med le er måske nok faktisk at få revet alt græsset sammen, få det slæbt hen og hængt op til tørre. Vi har lavet en høhæk af nogle gamle brædder og noget gammelt hegnstråd.
Det er måske ikke den smukkeste løsning, men det fungerer. Græsset lægges over en jernvire i lag og for hver 50 cm bindes en ny jernvire henover, for at holde græsset på plads. Sådan fortsætter man indtil alt hø er lagt på høhækken. Derefter er det blot at lade solen tørre græsset også har man hø.
Ganske nemt. Det yderste græs bliver helt brunt og kedeligt, men løfter man lidt på det øverste græs, så er græsset nedenunder fint grønt og lækkert.
Hvordan pakkede I det til opbevaring i laden efter tørring? Bare i en stor bunke? Eller bandt I det sammen på en måde?
Hej Tami
Helt enkelt – på gammeldags maner – i én kæmpe stor bunke. Når hø først er tørt og faldet sammen på marken, så kan det nemt presset/klemmes til ikke at fylde alverden.
Altså vi fik en stor bunke i stalden – men ikke sådan at stalden var proppet. Ville fylde mindre ved at presse til halmballer, men det har vi ikke gjort.
Vh. Rune.
Flot arbejde! Det må have kunne mærkes dagen efter!
Tak, Lis! 😀
Og jo, vi kunne da mærke overarmene dagen efter – især ryggen var øm, for man bruger faktisk ryggen rigtigt meget, når man slår med le.