Har klippet havens kornel ned. Dermed en perfekt anledning til stiklingeformering af rød kornel. Og dermed lave nye buske til haven med de flotte røde grene.
Stiklingeformering af rød kornel
Tidligere på ugen lavede jeg et blogindlæg om, hvordan jeg ved årlig beskæring af kornel sikrer at busken altid står med flotte røde grene. Fremfor at rød kornel får brune træagtige grene.
Læs om beskæring af rød kornel her
Nu stod jeg pludselig med massevis af afklippede grene. Og trods det normalvis er bedst at tage stiklinger i efteråret, så kan man også sagtens gøre det i foråret.
Efteråret er bedste tidspunkt, men fordi noget er bedre end andet, så betyder det jo ikke at det ikke kan lykkedes her i foråret. Og nu er det bedste tidspunkt til beskæring af rød kornel i foråret – dermed oplagt at lave stiklingeformering af rød kornel i foråret.
Det er ganske nemt. Tag topskud – altså de nyeste og mest friske dele af planten. Klip en gren, hvor der i toppen er god forgrening.
Fjern alle sideskud – på nær de øverste 3-5 sideskud. Voila og dermed har du en stikling.
Nu er det blot at stik grenen i jorden og vente.
Ved stiklingeformering af buske og træer i foråret, så lav ekstra mange stiklinger. En del vil ikke blive til noget, da bedste tidspunkt til stiklingeformering er i efteråret. Men af de mange stiklinger skal jeg nok få en god portion planter,.
Når stiklingen stikkes i jorden, så sørg desuden for at stik skråt i jorden. Ikke lodret i jorden, men skråt. Derved sikres det at vandet kan løbe fra. Og sørg for at minimum 20 cm gren stikkes i jorden – gerne mere. Mine stiklinger var vel 40-50 cm, som jeg stak i jorden. Og stikker helt i jorden, så sidegrene lige står over jorden.
I løbet af de næste måneder vil være afgørende for succes. Pas på at grenene ikke tørrer ud. Det er det eneste at tænke på nu, ellers er det blot at vente et par måneder. Rødderne dannes ganske langsomt, men når der er rødder vil men derefter hurtigt se skud på grenen over jorden.
Til næste forår kan man så grave op og plante ud i haven.