Elsker begonia – fantastisk flotte store blade. Bruger dem gerne i krukker om sommeren, udenfor – og har dem inde om vinteren, som stueplanter. Formering af begonia er desuden ganske nemt.
Formering af begonia
Tilbage i marts begyndte jeg med at tage stiklinger af en flot rødbladet begonia, som jeg gerne vil have nogle flere af.
Stiklinger af begonia kan også fint tages i efteråret, for så at have planterne klar til næste sommer. Nu er dette dog en ny begonia, som var i god vækst og jeg tog derfor stiklinger i marts.
Nu har jeg massevis af nye planter på vej, så tænkte det oplags at lave en lille guide til formering af begonia. Måske der findes andre metoder, men sådan her gør jeg.
Det er virkelig nemt, men også helt anderledes end normal stiklingeformering.
Start med at klip nogle store blade af begonia. Med en kniv skæres en lille rids i bladets tykke årer.
Kigges der ekstra efter, så kan det ses hvor på ovenstående foto, jeg har lavet mine snit. Det er for at sikre flere planter fra samme blad, så potent er begonia nemlig – den vil virkelig gerne formeres.
Læg dernæst bladene på fugtigt så- og priklemuld. Og stil lunt. Dæk gerne med plastik for at undgå fordampning. Jeg bruger desuden et par sten til at holde bladene nede mod jorden, så der kan dannes nye planter ud fra mine snit.
Dernæst er det blot at vente. I løbet af 2-3 uger så vil der begynde at ske noget. Og man kan se små skud fra hvor der er laves snit.
Går dog lige nogle uger ekstra, førend der rigtigt er vækst.
Nu er vi i maj. 2,5 måned siden jeg begyndte med formering af begonia. Og jeg har massevis af små nye planter på vej.
Det er da fantastisk at ét enkelt blad kan levere 3-4 nye planter. Lader dem lige vokse videre en uges tid eller to, her i potten også prikler jeg om. Nok start juni. Og fra efteråret har jeg massevis af nye begonia planter klar til vindueskarmen.
Naturligvis også fordi formering af begonia tager så lang tid, at man gerne starter i efteråret – sensommeren – for dermed at have planterne klar til at plante i potter til sommer. Og man dermed kan nye de enormt smukke blade på begonia hele sommeren, i haven.