Tryk "Enter" for at gå til indhold

Det kan sagtens nås endnu…

For succes med ærteblomster, så handler det om at komme tildigt igang med såning af ærteblomst. Jeg er igang. Startede for 14 dage siden og har allerede fine spirer…

Ærteblomst såning og forspiring

Jeg vil ikke begynde at gentage, hvordan ærteblomster skal sås – det fortalte jeg i et blogindlæg for 14 dage siden.

Læs om såning af ærteblomster her

Jeg vil dog gerne igen-igen gentage vigtigheden af at komme tidligt igang med såning af ærteblomst. Der er godt nok mange steder på nettet, hvor der kan læses at ærteblomster først skal sås i marts. Min erfaring er dog, at det er alt for sent – hvis man gerne vil have store, kraftige planter til udplantning.

Mange fraråder såning af ærteblomst for tidligt, da det vil kræve kunstigt lys. Det har jeg ikke. Og det har jeg aldrig haft behov for. Måske mine skud strækker sig lidt efter lyset, men jeg vender plantebakken dagligt – så ærterne tvinges til at vokse opad. Det fungerer super fint for mig.

Gevinsten ved at komme tidligt igang handler ene og alene om to ting. Kraftigere planter til udplantning i maj. Og tidligere blomstring. Ved at forspire ærteblomst nu, så kan der sikres blomst fra slut juni. Plus der sikres en meget større plante.

Ærteblomst er jo en klatreplante, så planterne skal være store og dække et plantestativ – ellers er det for kedeligt. Sørgeligt om man vil. Sådan ser jeg i hvert fald på det.

14 dage er gået siden jeg såede mine ærteblomst. Og jeg har allerede fine skud. Nu får de lov at vokse lidt til, så skal der prikles om – sidenhen klikkes ned, for at sikre en bedre forgrening fra bunden. Og igen senere skal der pottes om til større potter igen. Og til start maj, så skal mine ærteblomst plantes ud på deres vokseplads i haven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *