Det er virkelig højsæson for pæoner i juni. Bonderoserne er ved at blomstre af. Nu står silkepæoner flot – og der høstes mange langstilkede pæoner til buket fra skærehaven.
Kæmpe store pæoner
Vil man dyrke store pæoner – altså kæmpe store blomster på pæoner — så skal man kigge på Itoh pæoner.
Rune og jeg var for et par år siden i Japan. Og må sige at pæonblomster herhjemme er små i sammenligning med de kæmpe – VIRKELIG KÆMPE STORE – pæonblomster, som de kan skabe i japan. Klimaet er selvfølgelig også noget anderledes.
Her i Danmark vil jeg anbefale Itoh pæoner, hvis man vil gå efter de kæmpe store pæoner – altså i blomst. Langstilkede pæoner er noget helt andet. Vi kan nemt dyrke de virkelig langstilkede pæoner til buket, herhjemme. Det vender jeg dog lige retur til.
Itoh pæoner er en krydsning imellem træpæoner og silkepæoner. Gevinsten er nogle langt kraftigere stammer til at bære blomsterne, hvorfor blomsterne på Itoh pæoner også ofte er meget store. Planten visner ned, fuldstændigt som silkepæoner, henover vinteren og skyder på ny hvert forår. Pasning og pleje er desuden den samme, som silkepæoner og bonderoser.
Som blomst til vase, så dur Itoh pæoner dog ikke. Men er de ikke skønne! Ovenstående fotos er af Sonoma Yedo (2010) og Yellow Crown, som er min absolut ældste pæon. Den er 1974 – den første gule Itoh pæon nogensiden skabt.
Skaberen af Itoh pæoner “Toichi Itoh” lykkede, som den første nogensiden tilbage i 1948 at kryde træpæoner og silkepæoner. Det er dog amerikaneren Louis Smirnow, som skal have æren for udbredelsen af Itoh’er. Louis Smirnow importerede i 1960 Itoh’er til USA, hvorfra det gik stærkt. Og samtidigt begyndte Louise Smirnow et stor udviklingsarbejde. Det er Louis Smirnow, som har skabt Yellow Crown – den første gule itoh – tilbage i 1974.
Der findes kun ganske få gule pæoner. Ellers er farverne mest pink, såvel hvide og rødlige – nærmere rosa.
Ovenstående er en bonderose – Rubra Plena. Den er netop ved at blomstre af. Bemærk saksen, til at vise størrelsen. Blomsten på en bonderose kan være 4-5 gange indeni en Itoh pæon.
Læs om forskellen på silkepæoner og bonderoser
Silkepæoner kan dog også blive vældig store. Der kan jeg f.eks. anbefale Coral Sunset, såvel Peticoat Flounce – se nedenstående to fotos.
Dyrkning af langstilkede pæoner til buket
En ting er dog store blomster. Noget andet er dyrkning af langstilkede pæoner til buket. Rettere sagt pæoner til buketter. For har man først pæoner i haven, så bliver det hurtigt til massevis af blomster.
Fortiden har jeg intet mindre end tre buketter med pæoner. Alle dyrket i skærehaven.
De fleste kender Sarah Bernard. Det er den måske mest klassiske pæon til buket. Den har lang vasetid og giver nogle virkelig langstilkede pæoner til buket. Nå ja! Også har Sarah Bernard den helt klassiske pæon blomst – i hvert fald den blomst, som de fleste forbinder med pæon. Helt tæt og fluffy.
Jeg har Sarah Bernard i skærehaven, men må nok sige at det ikke er min favorit.
Skærehaven er der, hvor jeg dyrker blomster til buketter. Modsat prydhaven, hvor vi netop ønsker at pynte – altså have blomster til at pynte – så er pointen med skærehaven at klippe alle blomster. Det er FANTASTISK! Jeg virkelig elsker skærehaven. Fantastisk tilføjelse til haven. Dyrker mange blomster fra frø, hver år. Men har også nogle rækker med stauder – såsom pæoner. Og det er virkelig bare herligt at kunne gå ud og klippe løs, uden at tænke på at bed og planten skal se pæn ud efterfølgende.
Min absolutte favorit pæon i skærehaven er Coral Sunset. Den har en fantastisk lang levetid i vase. Virkelig en god pæon til buketter. Det er en af de mest langstilkede pæoner vi har i haven. Samtidigt er det en af de silkepæoner med størst blomst.
Se desuden lige et farvespil. Ovenstående foto er af friskplukkede Coral Sunset pæoner – til venstre. Og til højre ses Coral Sunset efter en uge i vase. Farven skifter fra coral farvet til gullig/hvidlig. Coral Sunset er præcis, som navnet siger, en solnedgang i blomst – starteden fra coral pink (laksefarvet om man vil).
Flotte langstilkede pæoner til buket
Coral Sunset er desuden en af de tidligste silkepæoner.
Endnu en – lidt senere – pæon jeg virkelig kan anbefale er Catharina Fontiijn. Minder meget om den klassiske pæon, men dog med hvidt indre – og ellers pink kronblade.
Den står længe i vase. Og blomstrer sådan ca fra nu og nogle uger frem, afhængig af vejret.
Først når vi kommer til slutningen af juni, blomstrer Sarah Bernard. Det er virkelig en sen pæon, hvorfor det nu heller ikke lige er en pæon jeg normalt anbefaler til buketter. Den er skøn, men når vi kommer til slutningen af juni er der så mange andre skønne blomster.
Det skønne ved pæoner – altså de tidlige – er netop at de skaber en perfekt overgang fra forårsløg og indtil havens øvrige blomster overtager. I hvert fald i forhold til dyrkning af blomster til buketter.