Tryk "Enter" for at gå til indhold

Få flere blomster med knibning af Zinnia

Gevinsten ved at knibe Zinnia er MANGE flere blomster. Samtidigt får man en kraftigere plante, som står bedre i vind og vejr.

Skal zinnia knibes?

Lad mig hurtigt slå fast, at man ikke behøver knibe zinnia. Når det er sagt, så vil jeg kraftigt anbefale det. Resultatet og gevinsten ved knibning af zinnia – også kaldet frøkenhat – er nemlig mange, mange, mange flere blomster.

Samtidigt sikrer knibning af zinnia, at planten bliver mere busket og kraftig. Dette hjælper til at planten klarer vind og vejr langt bedre, fremfor at stå med en enkelt langstilket blomst – der nemt vælter i vinden.

Så selvom zinnia ikke skal knibes, så er det virkelig en god ide.

Ulempen ved knibning er zinnia er godt nok at blomstringen udskydes lidt, såvel at de første blomster ikke bliver helt så langstilkede. Det er dog ikke nævneværdige ulemper i forhold til den kæmpe gevinst ved knibning af zinnia, at få langt flere blomster.

Faktisk kan ulempen ved knibning af Zinnia hurtigt forvandles til en fordel. Specielt hvis man vælger forspiring af zinnia indenfor, som jeg gør. Ved at knibe zinnia, så fjerner jeg nemlig lidt at højden og har derfor bedre plads til planterne indenfor.

Guide til at knibe Zinnia

Knib, nip, klip eller hvad man ønsker at kalde det. Handler om det samme, at fremme væksten og sikre langt flere blomster.

Knibning af zinnia er desuden ganske nemt, trods det kan virke lidt brutalt.

knibe zinnia frøkenhat blomster

Når de forspirede planter har fået tredje bladpar, så fjernes toppen – altså det tredje bladbar, så der tilbage kun er 2 rigtige bladbar.

Det er det. Ganske nemt.

Lad værre at nip Zinnia tidligere, da det sætter væksten tilbage. Ganske enkelt fordi planten kommer til at mangle grønne blade, til at generere energi til væksten.

I løbet af 1-2 uger vil man allerede kunne se gevinsten ved knibning af Zinnia. Gevinsten ved at knibe zinnia ses ganske tydeligt ved at er begynder at spire skud frem fra de nedre blade.

Zinnia efter knibning

Nu har jeg kun lige været ved at knibe mine Zinnia blomster, så endnu intet at se – der går lige et par uger.

Sidste uge var jeg dog ved at knibe løvemund og for 2 uger siden gjorde jeg det ved nelliker.

Allerede ses – ganske tydeligt – gevinsten, ved at både løvemund og nelliker er begyndt at forgrene sig. Samme vil ske med Zinnia. Og resultatet er at vi får mange flere skud af samme plante og dermed LANGT flere blomster.

Læs mere om dyrkning af zinnia her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *