Nymølle er en lille landsby i nordsjælland. Nymølle er også navnet på vores gård, hvorfra vi – Rune og Martin – udlever vores have- og bonderøvsdrømme.
Vil du læse nærmere om, hvem “vi” er?
Historien om Nymølle
Gården er bygget i 1900, og byen Nymølle er opblomstret omkring gården Nymølle.
Byen ligger utroligt naturskønt. I et meget kuperet området med mange vandløb, åer og søer.
Syd for byen har vi Nyvang skov, som vi kun har 200m til. Og Øst for byen har vi Terkelskov. Nord for byen har vi et stort kunstigt anlagt naturområde i en tidligere grusgrav. Skovene er hovedsageligt løvtræer. Især rigtigt mange bøgetræer, som er et smukt syn i maj – når bøgen springer ud.
I bund og grund er det altid smuk at køre til og fra Nymølle! Uanset årstid.
Skovene grænser helt op til vejene og det er et smukt syn om vinteren, når træerne står nøgne – eller dækkede af sne. Og det er ubeskriveligt smukt, når hele skovbunden vækkes til live, i april, og først blive grøn – for i løbet af nogle dage at blive helt hvid, som var der faldet sne, når skovanemonerne dækker skovbunden.
Sommeren er rigtigt igang, når bøgen springer ud i maj. Ekstra skønt er det, når skoven fyldes med ryttere, vandrere og cyklister hele sommeren igennem.
Netop at det er bøgeskov gør at vi virkelig følger årstiderne, når man kører til og fra Nymølle. Når træerne begynder at smide bladene i efteråret, så ved man at vinteren snart kommer – og man kan pludselig se langt længere ind i skove fra vejen. Opdager pludselig søer i skoven, som man ikke tidligere har kunnet se pågrund af bladene på træerne. Og dyrelivet, som har været skjult af de grønneblade, bliver pludselig synligt.
Jo! Vi er enormt glade for at bo på Nymølle i byen Nymølle.
Nymølle var en mølle
Præcis ligesom navnet korrekt fortæller, så startede gården ud som en mølle og et bageri. Kombineret med et større landbrug, som forsynede møllen. Som produktionen steg, så kom også Nymølle Gård til – som er vores nabo. Og på et senere tidspunkt er også Nymølle Hus kommet til, som er en – næsten herskabelige – bolig i centrum af byen Nymølle.
Faktisk har vi stadigvæk fronten på de gamle ovne, som en del af væggene i den ene af vores lader – laden vi kalder bageriet.
– Hvad skulle man ellers kalde en sådan lade?
Nogle af byboerne, som er vokset op i byen omtaler gården for Bageriet – netop fordi de har været vant til, som børn, at hente brød her. Og måske for at det egentlig er lidt forvirrende med byen Nymølle, gården Nymølle , Nymølle Hus og Nymøllegård i samme by.
Men vi kalder nu vores gård, for Nymølle. Det er det, gården hedder. Og har heddet siden 1900.
Gården var oprindeligt langt større end gården er idag. Men på et tidspunkt efter 1950 er en del af stalden brændt. Vi ved ikke præcis, hvornår – men har et foto af gården fra 1946, hvor gården fortsat er intakt.
Istedet for at opføre gården på ny, så har man – formentligt på grund af dalenede produktion – valgt blot at lave stalden mindre.
Nymølle blev en grusgrav
Vitterligt hele Nymølle. Både gården Nymølle, byen Nymølle og hele området omkring. Det blev en stor grusgrav. Bygningerne fik lov at blive stående, men ellers er der mere ellers mindre gravet grus over det hele.
Vi har ladet os fortælle at vores eng var totalt opgravet og endevendt for grus. Og påfyldt med ny jord, 30 år tidligere end vi købte gården. Der skulle have været et 15-20 meter dybt hul, hvor vores eng idag ligger smukt. Utroligt at tænke på, men Nordsjælland skulle også været meget rig på sten.
Især Allerød kommune, som byen ligger i, er virkelig rig på sten og grus. Området er også rigtigt meget kuperet. Og der er overalt kæmpe store sten i indkørsler, langs veje og der er utallige stendiger og stensætninger.
Nu er gården Nymølle vores
Vi er igang med et større renoverings arbejde af hele ejendommen. Først og fremmest med stuehuset, som de sidste mange årtier har været delt i to. Så vi er heldige at have to køkkener, to badeværelser og to af det hele 🙂 Vi skal nu have det hele slået sammen til et hus.
Heldigvis er rammerne fantastiske. Huset står med nyt tag og nye vinduer, så det er egentligt “kun” det indvendige vi skal have ændret og opdateret.
Sideløbende skal vi have renoveret de to staldbygninger – det tidligere bageri, hvor der ikke rigtigt er gjort noget. Og stalden, hvor vi pt. har boks til 8 heste og 3 shetlandsponyer – eller hvad der nu har været i de meget små båse.
Så der er nok at tage fat på!
Det kommer til at tage tid, men det bliver sjovt!
Nå ja! Også skal vi jo bo her. Samtidigt med, at vi skal have forvandlet haven fra en naturhave – hvis vi er søde – til en skøn have for os.
Drømmen for Nymølle
At gøre det til vores slaraffenland af en drømmehave, drømmegård og drømmehus. Kort sagt vores hjem.
Vi ønsker at værne om bygningen og det historiske. Og finder stor inspiration i det traditionelle og gammeldags. Naturligvis med det for øje, at vi lever i det 21 århundrede og er storforbruger af alle dets teknologiske hjælpemidler.
Vi du vide mere om, hvad vi vil med gården?
Klik her og læs hvad vi vil med Nymolle1900.dk
Vil du videre mere om, hvem vi er?
Klik her og læs nærmere om ejerne af Nymølle
Ellers håber vi, at du vil læse med på bloggen www.nymolle1900.dk Og følge forvandlingen af Nymølle til vores hjem.