page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Nytårsaften

Det var 2017. Traditionen tror, så spiser vi torsk nytårsaften. Har nemlig en super lækker opskrift på nytårstorsk.

Nytårstorsk

Det er lidt en tradition at vi spiser torsk nytårsaften i min familie. Og traditionen med nytårstorsk har jeg introduceret for Rune, som heldigvis også er meget glad for nytårstorsk.

Jeg har nemlig en super lækker opskrift på nytårstorsk.

Det er måske lidt vildt at sige, at vi spiser torsk til nytårsaften. Det er nemlig kun til forret, at vi spiser nytårstorsk. Hovedretten er mere fri, skifter fra år til år, men er som regel noget godt kød, kartofler og en lækker salat.

Måske vi næste år skal have lam. Nu har vi i hvert fald fået får og vi håber at få lam i 2018.

Læs vores blogindlæg om, hvordan vi holder får her.

Opskrift på Nytårstorsk

Torsk (dampet og afkølet) – 150g pr. person.
salat
tomat
rejer
karse

Dressing til nytårstorsk:

3,5 dl creme fraiche
2 spsk sød fransk sennep
lidt salt
lidt hvid peber
1 tsk. bearnaise essens
1 tsk. sukker
1 dl. pisket fløde – vendes i sidst.

Sådan laves nytårstorsk:

Torsken dampes og afkøles. Salat snittes og gøres klar. Dressingen laves ved at blande alle ingredienser sammen – undtagen fløden – og smage til med salt og peber. Pisk fløden og vend den forsigtigt i dressingen.

Anret på et fad. Læg først salat, ovenpå lægges stykker af torsk. Nu hældes dressingen over. Og der pyntes.

Er det ikke nemt?

I min verden, verdens nemmeste opskrift på nytårstorsk!

Den kan fint laves om formiddagen og stå i køleskabet, så den er klar til Nytårsaften.

Og det smager tilmed fantastisk! Server med flutes til.

Og det var 2017

Det var året 2017. Sikke meget, vi har nået! Sikke meget, som er sket. Spændende hvad 2018 kommer til at byde på.

Vi har allerede gang i rigtigt mange planer. Et af de helt store planer for 2018 bliver at vi skal have jordvarme, men mere om det senere.

Hov forresten… natmaden!

Apropos traditioner. Nytårstorsk spiser vi til forret. Til natmad er det en tradition at vi hygger med ostebord. Det er lækkert! Også er det super dejligt at få lidt kiks og ost til natmad.

I år har lavet en del af tilbehøret selv. Syltede grønne finger. Vi havde ikke mange figner, da træerne ført blev planet sent. De grønne blev syltet og har været gemt indtil Nytårsaften.

Ostebord ost ostetallerken nytårstorsk

Mums! Syltede grønne figner smager himmelsk – og passer fantastisk til os!

Få opskriften på syltede grønne figner her

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *