page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Arbejdsplan – gør arbejdet nemmere

En tjekliste for arbejde til have, gør arbejdet i haven langt nemmere – og opgaverne bliver gjort 🙂

Tjekliste til havearbejde

Det er ingen hemmelighed, at det tager tid at passe en have. Det ved enhver, som har en have. Vi har en temmelig stor have. Og vi har flere dyr på Nymølle, såvel som marker der skal passes.

Derfor er vi stor fan at arbejdsplaner – eller tjeklister, som vi foretrækker at kalde dem. Arbejdsplaner kan hurtigt få det til at lyde, som et “arbejde” og havearbejde er ikke arbejde, men fritid. Og vi gør kun, hvad vi lyster 🙂

Ikke desto mindre, så er en tjekliste altid en god ide!

Normalt laver vi en tjekliste for en weekend – eller uge.

Denne tjekliste bliver for søndag, da vi lørdag var til Pride og feste med nogle venner 🙂

Udover tjeklister, så er vi stor fan af madplaner og ugeskemaer – uden dem, så nåede vi ikke alt det vi når.

Søndagens første punkt – Vaccination af lam

Hund får transport

Vi har får af racen spelsau på Nymølle – og har i år fået 2 super skønne lam. Lam skal vaccineres. Første vaccination fik de for 4 uger siden, nu skal de have en opfølgende vaccination.

Vaccinationen gøres nemt. Straks sværere er det at få samlet 3 får og 2 lam i en lille indhegning, men det lykkedes.

Og efter vaccinationen fik vi flyttet vores mobile fårehegn til nyt grønt græs. Med den meget tørke denne sommer, har vi været nødt til at investere i et mobilt hegn – og har gennem de sidste måneder flyttet fårene rundt. Ellers går de normalt på nogle fine store marker, men de er helt spist ned.

Med regn de sidste par uger, så er græsset dog begyndt at vokse igen. Forhåbentligt kan vi snart flytte fårene retur på deres egentlige mark.

Læs mere om vores mobile indhegning til får her

Oprydning i drivhus

Efter en kop kaffe, stod den på oprydning i drivhuset. Eller mere præcis fjernelse af drivhuset.

Vi har sommeren igennem haft et drivhus af plastik – som en midlertidig løsning, indtil vi får bygget et rigtigt drivhus.

Det har fungeret super fint! Og vi har høstet rigtigt mange tomater og agurker, men med udsigt flere regnbyger må vi hellere få pillet plastikdrivhuset ned – og dermed høstes de sidste tomater.

De sidste tomater – de grønne inklusiv – bliver lavet til en stor omgang tomatpure, som vi kan bruge til lækre retter igennem vinteren. Frosset ned i mindre portioner fungerer det super godt!

Planterne får fårene lov at få, så har de list ekstra grønt at spise 😀

får tomat tomatplanter

Vi fik også høstet de sidste chilier. Det har ærligt talt været et temmelig dårligt chili år. Det har været for varmt – og med alt det andet vi har haft, som skulle vandes, så har vi været for dårlige til at få vandet vores chilier.

Det har dog været en bevidst beslutning, så vi kan ikke rigtigt ærgre os over det. Vi kunne bare ikke vande alt, så det har været en prioritering. Og lidt chili er det blevet til. De sidste bliver renset og kommer i fryseren, til senere madlavning.

Chili høst frysning

Frø fra mamelukker

Dagens vigtigste opgave – når det kommer til haven – det er, at tage frø fra vores mamelukker.

Mamelukker frøformering frø
Frøene er allerede tørre på planten – og klar til at blive høstet.
Mamelukker frø frøformering formering
Frø fra mamelukker sidder godt gemt, nede under selv knoppen – så den tørre blomst skal nulres lidt, for at få frøene fri.

Det er nogle temmelig gamle mamelukker – og mamelukker er bare en super fantastisk blomst og plante i haven. Kræver nærmest ingen vand, og står gerne på en solrigplads – eller må en plads i delvis skygge.

Læs nærmere om vores mamelukker her – og lær, hvor gamle planterne er.

Sidste, men ikke mindst

markgræs gødning plænepleje

Markerne skal gødes! Det har regnet flere gange de sidste 14 dage – græsset er kommet i vækst igen. Nu skal græsset lige have et skud energi, så vores folde til fårene hurtigt kan stå med masser af grøntgræs til fårene.

Sidst er måske så meget sagt. Vi fik også klippet græskanter i haven, så det er nemt at klippe græsset i løbet af ugen. Og vi fik fodret bierne og lukket endeligt ned for bierne for dette år – Nu er det bare at vente indtil næste forår, før vi igen skal kigge til bierne.

Også fik vi høstet kartofler til aftensmaden. Samt årets sidste solskinne, som kan komme i en vase på spisebordet.

kartofler solsikke nyhøstet

Og det var den tjekliste

Eneste opgave, som vi ikke nåede, er opsamling af sten på marken. Den opgave må komme på en senere tjekliste.

Vi kan vist godt være bekendt at stoppe for idag nu – og nyde det sidste af søndagen, med at slappe af med noget lækkert mad 🙂

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *