page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Dyrkning af stauder til buketter

Skærehaven skal udvides. Netop færdiggjort et stort nyt skærebed fyldt med stauder. Eller rettere sagt fyldt kun med pæoner, trods der er mange andre skønne stauder til skærehaven… måske en senere udvidelse? 🙂

Stauder til skærehaven

Denne sommer var først år med en decideret skærehave. Det har været en KÆMPE succes. Alt over forventning.

En skærehave er kort sagt jord i haven, som er dedikeret til dyrkning af buketter. Det kan være et bed, en række i køkkenhaven eller et område i ens have… Pointen er at alle blomster dyrkes for at klippes og blive til buketter.

Det har faktisk været så enormt stor en succes, at jeg allerede har udvidet skærehaven med to højbede mere til frøformerede blomster til buketter. Og et stort højbed er netop blevet plantet til med stauder til skærehaven. Helt præcis et helt højbed med pæoner.

stauder til skærehaven flytning pæoner plantning pæon Skærebed

Mange vil måske synes at det er lidt voldsomt at plante et helt bed til med stauder til skærehaven. Mange vil sikkert også synes at det er unødvendigt med et skærebed til stauder og andre blomster. Og endnu flere vil formentlig være af den holdning, at når man har en stor have, så kan man jo bare hente blomster der. Og det kan man da selvfølgelig også. Det gør jeg også. Ingen tvivl om det.

I prydhaven – altså den pæne have – vil vi jo også bare gerne, at det ser pænt ud. Så at jeg går ud og plukker alle pæoner, når de står i knop. Det ville være synd. Omvendt er det med pæoner i mit skærebed. Her er pointen netop at jeg skal gå ud og klippe blomsterne af, når de står i knop. GLÆDER mig!

Og når man er glad for at lave buketter, så er det altså en enorm fornøjelse at kunne dyrke sine egne buketter. En del af skærehaven er naturligvis også grønt til buketter.

Læs om dyrkning af grønt til buketter her

Skærebed med stauder

Det normale i en skærehave. Det de fleste i hvert fald gør, det er at dyrke frø såede blomster til buketter i skærehaven. Altså ét årige sommerblomster. Såvel forskellig løg, f.eks. tulipaner, fresia og gladiolus.

Dermed kan man egentlig også sikre en rigtig flot forsyning af blomster til haven. Lægger man en masse tulipaner i skærehaven til buketter, så kan man i april og maj høste til buketter. Og med sommerblomster, fresia og gladiolus kan man sikre massevis af blomster til buketter fra slut juni og langt ud på efteråret.

Udfordringen er blomster fra midten af maj og indtil midten af juni. Det er i hvert fald det, som jeg har lært i år med skærehaven. Derfor jeg nu anlægger et bed med stauder til skærehaven – helt præcis pæoner, som netop blomstrer i midt maj og indtil juli. Derved tænker jeg at have løst “problemet” med et hul i blomster høsten.

December er det svært at dyrke blomster til. Der har vi dog heller ikke rigtigt behovet, da juledekorationer og kranse fylder det hele. Januar og februar er også svære at dyrke blomster til, men her kan drives grene fra havens blomstrende buske. Det har jeg gjort i mange år, så vi mangler faktisk ikke blomster. Læs om drivning af grene her

Der findes naturligvis massevis af andre skønne stauder, som med fordel kunne være en del af skærehaven. Kan da f.eks. bare nævne ridderspore. Jeg ville elske at have et helt bed med ridderspore, som jeg kan plukke til buketter. Måske det kommer engang. Indtil da, så nøjes jeg med at have ridderspore i prydhaven – hvor jeg også henter mange ridderspore til buketter.

Nu vi er igang med at tale om skærehaven, så sluttede jeg dagen i haven med at hente en STOR buket solsikke. Det er vist de sidste solsikke for i år, som jeg kan hente fra haven. Nu vil jeg nyde buketten, og glæde mig til foråret, hvor jeg skal lave massevis af buketter med pæoner – hentet fra det nye bed i skærehaven. GLÆDER mig.

Gode pæoner til buketter

Lad mig afslutningsvis lige nævne, at jeg har sat 3 forskellige pæoner. Jeg har sat Coral Sunset, Sarah Bernhardt og Catharina Fontjin. Det er alle tre rigtig gode pæoner til buketter. Det er desuden alle silkepæoner. Kunne også have sat en række med bonderoser, da bonderoser blomster tidligere end silkepæoner. Bonderoser er og ikke så langstilkede og er faktisk ikke så gode i bukketter. Der er silkepæoner langt bedre.

Det skal dog lige tilføjes, at ikke alle silkepæoner er gode til buketter. Mange silkepæoner har den ulempe, at de nemt knækker og derfor kræver opbinding i haven. Det vil være det samme i en vase, ligesom det gælder at levetiden i en vase er ganske kort.

Jeg har dog både Sarah Bernhard, Coral Sunset og Catharina Fontjin i haven i forvejen. Og har RIGTIG god erfaring med dem, som pæoner til buket. De plantede pæoner er da også deling af mine egne pæoner. Vender lige retur i et senere blogindlæg og fortæller nærmere om deling af pæoner, flytning af pæoner og planting af pæoner. Eller sagt mere forenklet dyrkning af pæoner til haven. Det er nemlig ganske nemt – og oktober er det HELT rigtige tidspunkt at komme igang.

De plantede stauder her i skærehaven – altså de plantede pæoner i skærehaven – er da også lavet sidste år i oktober. Så jeg havde da nok planlagt at udvide skærehaven med et højbed til pæoner, men skulle lige have planterne med. Pæoner er jo faktisk ganske dyre, når man skal købe dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.