page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Klar til weekend…

Har netop bundet en hvid buket blomster til at pynte i stuen. Normalt gør jeg mig nok mest i de farverige buketter. Nogle gange er det bare herligt med en “stille” og enkelt buket…

Dyrkning af blomster til buketter

August måned er virkelig store høstmåned for køkkenhaven. Det er dog ikke kun grøntsager, som køkkenhaven bugner med. Vi har også massevis af blomster til buketter.

Måske mere korrekt at sige skærehaven, fremfor at tale om dyrkning af blomster i køkkenhaven. Køkkenhaven er til grøntsager. Vi har dog en del af vores store køkkenhave, reserveret til dyrkning af blomster. Det er en KÆMPE SUCCES.

Jeg kan virkelig anbefale at komme igang med dyrkning af blomster til buketter. Det er virkelig bare en stor fornøjelse at kunne gå ud og klippe en buket – og klippe uden at tænke på, at efterlade lidt, fordi haven også skal være pæn. I skærehaven klippes ALT!

Til buketter er det også vigtigt med grønt, for at kunne binde en flot buket. Grønt til buketter dyrker vi også. I min netop bundne hvid buket til stuen, har jeg brugt fontænegræs – det en virkelig en lækker græs til buketter.

Læs om dyrkning af grønt til buketter

Hvid buket fra haven

hvid buket blomster skærehave skærehaven produktion dyrkning egne blomster

Dagens buket er udover fontænegræs bundet med hvide gladiolus, hvide løvemund og hvide georginer. Rigtig mange af hver, så jeg har fået skabt en kæmpe stor flot hvid buket.

Skærehaven bugner af blomster, så jeg vil smutte ud og klippe en stor buket med solsikke til spisebordet. Nu jeg er igang, så skulle jeg måske også lave en pink buket. Vi har rigtig mange pink blomster i haven. Pink er bare så skøn og glad en farve.

Kan være, at jeg skal lade mig inspirere af den pink buket jeg bandt sidste år – og netop har genset fotos af. Den var vældig fin.

Inspiration til pink sommerbuket

Jeg slutter for nu! Og går i skærehaven og klipper blomster. Sikke en herlig start på weekenden, at binde en buket til hver eneste bord. Hvilken luksus og rigdom.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.