page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Sidste forspiring til køkkenhaven

Sæsonen for forspiring er ved at være ovre. Nærmest alle grøntsagsfrø sås nu direkte i køkkenhaven – også ikke helt. I slutningen af juni begynder jeg med forspiring af knold fennikel, såvel basilikum til udplantning i juli og august.

Forspiring af knold fennikel

Man kan egentlig godt forspire knold fennikel allerede i marts, april og maj. Det er intet problem, hvis man sørger for forspiring af knold fennikel i vindueskarmen – gerne over en radiator, da frøene skal have en del varme for at spire.

Jeg gør det dog aldrig. Ganske enkelt fordi det bliver nogle møg dårlige knoldfennikel. Eller rettere sagt, ved forspiring i marts og april, så udplantes i maj og hele sommeren vil planten vokse lynhurtigt – ved meget varme, går knolden hurtigt i stok. Resultatet er at det hele har været spildt.

Det er langt bedre at starte forspiring af knold fennikel i slutningen af juni måned. I løbet af juli er planterne klar til at blive priklet om – og klar til udplantning i køkkenhaven i løbet af august.

Det er desuden en super tid til udplantning. I august begynder der at være huller hist og her i køkkenhaven – altså god plads til nye planter.

Ved udplantning i august, så har vi knoldfennikel klar til høst i løbet af september – og høster indtil november.

forspiring knold fennikel såning dyrkning basilikum

Og det er nogle store flotte knoldfennikel vi høster, da planterne får lov at vokse langsomt – ganske enkelt fordi sommeren er ved at være ovre, så planterne ikke skyder i stok med det samme. Nå ja, og jorden er desuden perfekt gennemvarmet til dyrkning af knoldfennikel, når jeg udplanter i august.

Forspiring i juni

Samtidigt med såning af knold fennikel, så sår jeg også basilikum. Basilikum er altså bare uundværligt til en tomatsuppe, tomatpure og bare en frisk omgang pasta. Elsker det!

Og med de mange tomatplanter, som vi har, så er det nødvendigt med store mængder basilikum.

Læs om dyrkning af tomater på friland her

Forspiring af knold fennikel og forspiring af basilikum gør jeg samtidigt her i slutningen af juni. Det gør at jeg har basilikum klar til udplantning i køkkenhavne i løbet af juli. Udplanter basilikum omkring tomatplanterne, som i juli har vokset sig store – og dermed bidrager med skygge til basilikum, som ellers brændes af solen.

forspiring dyrkning såning tagetes

Godt nok ikke en grøntsat, men alligevel en nødvendighed til køkkenhaven. Det er også nu, her i slutningen af juni, at jeg forspirer tagetes til udplantning i køkkenhaven.

Når jeg i juli måned graver alle de toårige tomatplanter op, så er tagetes en FANTASTISK efterafgrøde – bidrager med massevis af ny energi til jorden, såvel sørger for at bekæmpe nematoder.

Nematoder ophobes i jorden, når afgrøder dyrkes flere år i træk på samme sted – og det sker jo med jordbær. Udplantes ét efterår og står 2 somre, førend planterne graves væk.

Nematoder ligner orm, hvis der er mange af dem – og de angriber specielt jordbær og kartofler, som kan se helt levende ud, når man skærer et bær eller kartoffel over. Virkelig ulækkert, så værd at være opmærksom på.

Almindelig grøngødning kan også gøre det, hvis det er. Ikke helt så effektivt, som tagetes, men fungerer fint. Vi har tidligere sået honningurt, som også fungerer rigtigt godt. Tagetes er dog nemt og billigt, da vi har massevis af gratis frø fra havens mange tagetes. Nå ja, og tagetes er mere effektivt mod nematoder.

Forspiring af tagetes er dog en god ide, når udplantning først sker i slutningen af juli.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *