page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Årets påskedekoration til påskebordet

Når det kommer til påskepynt, så elsker jeg malede pustede æg – og til årets påskefrokost har jeg lavet en stor dekoration med malede æg til påskebordet

Påskepynt og hjemmelavet påskedekoration

Jeg elsker foråret. Min yndlingsblomst er en tulipan. Jeg virkelig bare elsker alt ved foråret – noget så herligt at se alting starter på ny, spirer frem og vokser til.

Måske det er derfor, at jeg også er vældig glad for påske. For mig er påsken netop indbegrebet af forår. Påskepynt er da også normalvis forårsløg, kyllinger og malede æg – alt sammen med til at understrege en ny sæson og massevis af vækst.

Mærkeligt nok, så er påskepynt blevet noget så umoderne. Her på Nymølle, så pynter vi dog meget gerne op til påske. Vi har allerede mange påskeæg – både nogle købte og nogle hjemmelavede malede æg.

påskepynt påskedekoration æg farvede pustede påske

For en uges tid siden klippede jeg en busk i haven ned – og fik ideen til at lave en stor påskedekoration med malede pustede æg.

Det startede med en stor krans af grene.

hjemmelavet påskedekoration påske dekoration uro bordpynt til påske

Læs om den hjemmelavede fuglerede her

Det næste er de pustede og malede æg. Heldigvis har vi mange æg, fra vores høns…

Hjemmelavet påskedekoration med pustede og malede æg

farvede pustede æg malede påske

Første step var at få rengjort en masse æg. Nå ja! Og pustet dem ud. Det tog sig tid og er faktisk ganske hårdt…

Dernæst skulle alle æg males. Jeg havde købt forskellige nuancer af gul hjem, for at det hele ikke bare blev helt ens.

I et stykke flamingo blev alle de malede æg sat til tørre på en blomsterpind – sidste nævnte har jeg heldigvis ganske mange af. Førend æggene blev hængt op, så fik de en omgang lak. Når nu jeg var igang, så skulle det gøres ordentligt – og lak giver et flot shine.

påskepynt påskedekoration æg farvede pustede påske påskefrokost påskebordet

Sikke en påskedekoration. Nærmest en hel lysekrone med malede påskeæg, som kommer til at være årets påskepynt henover spisebordet til vores påskefrokost i år. Det ser da ganske godt ud. Jeg er selv vældig tilfreds.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.