Tryk "Enter" for at gå til indhold

It’s beginning to look a lot like Christmas….

Vi nærmer os december, med hastige skridt – med lys og lygte er vi rykket i haven, for at gøre klar… Og pynte op med gran, lys og julerier.

Julen nærmer sig…

Vi elsker julen. Julepynt, julebagning, julemarkeder, julefilm, juleshopping, julegaver, julemad…. Vi elsker det hele ved julen…

Vi kunne godt være foruden det – årligt tilbagevendende – fokus på julestress, juletravhed, julegaveræs osv…

… Men vi tager det med, som en del af julen…

Vigtigst af alt, så er julen – for os – en tid til gode bøger, sænket tempo, film og varme drikke…

En pause fra havearbejde, om man vil. En pause til at få ny energi til haven og en pause til at drømme nye tanker for haven.

Desuden bruger vi december, såvel som vintermånederne, til at nå nogle praktiske ting indendøre. Varmt tøj på, så er det skønt at bruge et par timer en aften i stalden eller værktstedet med at fikse, ordne og rydde op… så vi er klar til forårets travlhed i haven.

Lys i haven – er en mangelvare…

Den altoverskyggende årsag til at vi rykker indendøre her i december – og vintermånederne – er naturligvis, at det bliver tidligt mørkt. Når vi kommer fra arbejde, så er der ingen lys i haven.

Haven er mørklagt og havearbejde er umuligt, medmindre det er med lommelygter – og det er nu lidt for besværligt.

Ikke desto mindre, så er vi rykket i haven denne skønne torsdag i slutningen af december. Pointen er at der skal laves lys i haven.

Helt præcist, så skal vi have dækket af med gran omkring vores fulgebad – og der skal sættes lys i, som kan give lidt lys i haven.

lys i haven opsætning gran
Toby holder vagt, lygterne lyser for os – og vi fik hurtigt pyntet med gran og lys.

Tidsinstillet lys i haven

De lys i have, som vi sætter op er med tidsindstilling. Ulempen ved lys i haven er nemlig, at dyr og fugle ikke er glade for lysene. Ved at vælge tidsindstillede lys i haven, som slukker i løbet af dagen – og først tænder til aften – så generer vi dyrene mindre. I hvert fald fuglene.

Pindsvin vil søge andetsted hen, men dem har vi nu også allerede taget hånd om ved at bygge nogle fine pindsvine bo – og lave flere bunker med nedfaldsblade.

Se vores flotte huse til pindsvine her

Koldt arbejde…

Det er virkelig blevet koldt her i slutningen af november. Alt arbejde udendøre kræver derfor godt med tøj, for ikke at fryse. Det gik dog ganske hurtigt at få pyntet med gran og ligeledes sat lys i grannet, så vi nu har lidt lys i haven her i december.

Nu rykker vi indendøre igen – og fortsætter med oppyntningen til jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *