page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Haven skal også mærke, at det er jul..

Flettede hjerter og andet sart julepynt dur ikke i haven. Julepynt til haven skal kunne holde til både vand, blæst og dårligt vejr – Personligt er vi mest til naturligt julepynt i haven, som holder godt.

Julen er traditionernes tid

Ingen tvivl om at december måde – i hvert fald for os – er en måde fyldt med traditioner. Og trods vi kun har haft haven i 3 år til maj, så er vores julepynt til haven også allerede ramt af traditioner.

Der kommer konstant lidt nyt til, men hvad virkede sidste år, det gentages igen i år. Og er det ikke netop sådan med traditioner, vi gentager hvad vi kan lide.

Sådan bør traditioner i hvert fald være. Trods mange sikkert ender i en eller ande spiral med traditioner for andres skyld. I sådanne tilfælde er det vist bare at stoppe og og tænke, hvorfor man gør, som man gør. Lad endelig værre med at fastholde traditioner for andres skyld.

Måske nogen vil mene – eller blot ønske – at der af og til skete noget nyt, fremfor en gentagelse af sidste år. Helt fair. Vi kan imidlertid godt lide at holde fast i traditioner – hvor nye de end måtte være. Sagt på en anden måde, vi kan godt lide at gentage, hvad der virker.

En fordel ved gentagelse af sidste år, er at vi ved præcis, hvad der skal gøres – og hvordan det skal gøres.

Helt nyt for os er traditionen med julepynt i haven – eller rettere sagt at pynte haven op til jul. Det er ingen af os vokset op med. Siden vi er flyttet hjemmefra er der godt nok dukket julelys op i haverne hos vores forældre, men det var der ikke, da vi var børn.

Naturligt julepynt til haven

Vi nyder dog virkelig at haven pyntes op til jul. Præcis ligesom vi pynter op indenfor med julepynt.

Godt nok bruges der ikke så meget tid i haven i december. Når vi kommer fra arbejde, så er det mørkt. Vejret er heller ikke lige til de store haveture. Det er dog stadigvæk vildt hyggeligt at haven er pyntet op til jul. Naturligvis – især – med lys og lanterne, så vi også om aftenen kan nyde oppyntningen, inde fra huset.

Trods lyskæder og lanterne ganske vist ikke er videre naturligt, så foretrækker vi helt sikkert den naturlige julepynt til haven.

Intet skriger jul mere end gran. Og naturligvis pyntes der op med gran i haven.

Det er blevet en tradition at vi pynter med gran omkring vores fuglebad – og sidenhen dækkes grannet med lys.

Fuglebadet står lige udenfor vores stuevinduer, så vi har stor fornøjelse af de smukke fuglebad. Først og fremmest er det hyppigt besøgt af fugle. Og her i december er det endnu mere hyggeligt med de mange lys.

Egentlig opstod traditionen med at pynte med gran om fuglebadet i forbindelse med et stor overskud af ikke så pæne grangrene. Den pæneste gran bruges til dekorationer og tilbage står man med en masse sørgelige grangrene, de kom omkring fuglebadet.

Gran som julepynt til haven

Siden første gang vi pyntede med gran om fuglebadet, så har vi lidt vendt arbejdsgangen. Nu henter vi gran, klipper de pæne dele af og gemmer – og pynter med resterne omkring fuglebadet.

Fra vi før først lavede juledekorationer, så pynter vi først op i haven med gran – imens det endnu er lyst. Juledekorationer kan altid laves en eftermiddag, hvor det alligevel er for mørkt at være i haven.

gran julepynt haven

Det hele er ganske nemt. Tager hver grangren og klipper til i 4 kategorier:

  • Kategori 1: De små fine grene – oftest spidserne – og kun med to sideskud.
  • Kategori 2: Stadigvæk små, men lidt længere grene – oftest med 4 sideskud.
  • Kategori 3: Grene uden klipmærker – gerne godt buskede.
  • Kategori 4: Restene – “affald” om man vil.

Kategori 1 bruges til juledekorationer. Kategori 2 bruges til julekranse, hvor det netop er dejligt med ekstra fylde på grenene. Kategori 3 og kategori 4 bruges til at pynte i haven.

Her om fuglebadet stikkes først kategorie 4 i jorden, rundt omkring fuglebadet – for at skabe fylde. Dernæst pyntes af med kategori 3. Og sådan sørges for at alt grannet bruges. Kan tilføje, at når vi kommer til februar og grannet fjernes – så får fårene grannet. Intet spild.

julepynt i haven

Nu skal der blot sættes julelys i grannet, så er der pyntet omkring fuglebadet – præcis, som sidste år. Elsker traditioner.

Læs om julelys i haven her

Endnu en fordel ved at lægge gran i haven – og lade det ligge indtil slut februar eller start marts – er at jorden hurtigere varmes op i foråret. Rundt om fuglebadet er langt mange krokus, som takket være grannet blomstrer 2-3 uger tidligere end havens andre krokus.

Juletræer som julepynt til haven

Nu vi taler om gran, så er det naturligvis oplagt også at nævne bruges af juletræer i haven. Her kan naturligvis vælges at bruge afskårne juletræer – de holder sig fint hele december.

Vi køber dog årligt pottede juletræer, som vi pynter op med. Og til foråret plantes træerne ud i haven – eller i læhegn omkring vores marker. Dermed får vi både fornøjelsen af flotte grønne planter hele december, januar og februar med – og et nyt træ til haven.

Juletræ juleroser julepynt til haven

Foran huset har vi to store juletræer, som pyntes med lys – de er dog ikke blevet leveret endnu, så det må blive et senere blogindlæg. Det behøver dog ikke være store juletræer. et lille juletræ er også hyggeligt – og koster ikke alverden.

Ved indgangen til huset har vi blot et lille rødgran. Købt for 100 kr. Det er placeret side om side med vores tre juleroser og lanterne med lys. Super hyggeligt.

Juleroserne blomtre ikke endnu, men er godt på vej – takket være en tur inde i varmen, de sidste 3-4 uger. De skulle gerne blomstre fra midt december. Læs om drivning af juleroser her

Der skal ganske enkelt ikke ret meget til, for at gøre haven julehyggelig.

Juletræ lys lanterner juleroser
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.