page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Modens luner – når gammelt bliver moderne igen…

Historien om den “gammeldags” julebuk er nok mest af alt et af tidens store marketingsstund – et marketingstunt, som har gjort at vi idag funder julen med bukke lavet af halm.

Julenstraditioner

Trods Halloween de seneste år er blevet mere og mere moderne her i Danmark, så er julen – endnu – den største fest på hele året her i Danmark.

Mon ikke, at det fortsætter sådan?

Nogle vil måske mene, at julen er underpres fra flere sider. Her tænker jeg både på ændringen af jul til vinterfest, såvel som miljøet – vist ingen, som kan benægte at julen har udviklet sig til en forbrugsfest, som de seneste år starter tidligere og tidligere.

De fleste af vores juletraditioner har trods alt overlevet langt, langt længere end Jesus barnets fødsel for 2019 år siden. Idag accepteret, men tidligere til stor gene for Kirken.

Jeg anfægter ikke, at julen er en fejring af Jesus. Jeg er kristen og bruger af kirken – ikke blot til dåb og bryllup. Historien, folkesagn, tidligere religioner og traditioner fortæller blot, at der er fejret jul længe før Jesus fødsel.

Faktisk er julen årets største fest her i nordeurope. Størst i Skandinavien, men også stor i tyskland. Modsat er Påsken årets største fest i den sydlige del af europa.

Årets største fest i norden

Forklaringen på at julen er så stor i norden – trods Påsken er størst, for Kirken – skal findes i vores tidligere religioner.

Selve ordet jul er da heller ikke videre kristen. Ordet stammer ikke engang fra vores tidsregning. Ordet jul er altså mere end 2019 år gammelt. Faktisk ved sprogforsker ikke, hvorfra ordet stammer – i hvert fald ikke med videnskabelig sikkerhed. Måske det opklares en dag, men indtil da er ordet gået fortabt i det hedenske fortidsmørke.

Specielt Asatroen – altså troen på Odin, Thor og de andre gamle nordiske guder – har påvirket julen rigtig meget. Eller mere præcist vintersolhvervfest, som julen også blev kaldt.

Der er fortsat enormt mange juletraditioner, som holdes i hævd idag, som stammer fra Asatroen. Tænk blot på juleneg, som var en ofring til Asaguden Thor.

Læs historien og traditioner om juleneg her

Julen – den nordiske jul – er på mange måder en stor fejring af hedenske traditioner. Både nisser, julebuk og juleøl stammer fra før jesus fødsel – selv trationen med juledrillere er hedensk.

Omvendt er julen måske også blot et bevis for – os nordboers – værnen om traditioner.

Julen er mørkets fest

De fleste vil måske mene, at julen er lysetsfest. Det er da også det rigtige at sige idag, hvis man vel at mærke er kristen – trods lysetsfest, idag, nok for de fleste mere hentyder til mængden af elektriskelys og stearinlys, som der pyntes op med.

Skruer vi tiden tilbage, så er julen imidlertid født af mærket, i mørket, ikke som en lysfest.

Idag tænder vi bare for stikkontakten også er hele huset lyst kraftigt op. Sådan var det altså ikke tilbage i tiden.

Glødepæren – sidenhen udviklet til sparepære og ledlys – kom trods alt først til i 1880, hvor Thomas Eddison tog patent på glødepæren.

Førhen var der ikke meget lys rundt i hjemmene i vintertid. Det lys, som der var kom fra ildsted, olielamper, voks og talg. Idag ser vi ild, som hygge. Det har det sikkert også været dengang, men nok mere skræmmende – lysets flakken og ulmen har kastet uhyggelige skygger. Kombineret med nattens lyde, så har skyggerne, skabt grundlag for alverdens overtro – og historier.

Det kan næsten siges, at det er vintermørket, som har skabt julen. I starten ganske “naturlig” og meget simpel – skabt af hvad man havde på gården. Oftest skabt som værn mod nattens overnaturlige væsner.

Først sidenhen er engle, guld og pragt kommet til. Og med jesus fødsel er julen blevet en fejring af en lysfest – jesus er lyset til verden. I hvert fald sådan, at Kirken får ændret julenstraditioner og påvirket julen til den jul vi kender idag. Mange af julenstraditioner stammer dog fra ældre tid end jesus fødsel.

Allerflest juletraditoner er kommet til indenfor de sidste 100-200 år.

Juletrommer, flag på juletræet – ja, sågar juletræet – er kommet til i løbet af de sidste 150 år. Læs om traditionen med flag på juletræet her

En af de nyeste juletraditioner er julebukken. Skabt i 1966.

Julebuk et marketingstunt

Det er ikke helt korrekt at sige, at traditionen med julebuk er skabt i 1966. Traditionen med at binde en buk i halm er vældig gammel – helt tilbage til den nordiske mytologi. Traditionen med julebuk var dog uddød – næsten i hvert fald.

Traditionen med julebuk levede endnu i Sverige, men ikke i Danmark. Og slet ikke i andre dele af verden, hvor julebukket så småt er begyndt at blive “julepynt”.

Traditionen blev genskabt efter at reklamemanden Stig Gavlén fik ideen om at stille en gigantisk variant af den traditionelle julebuk op i den svenske by Gävle.

Den gigantiske julebuk skulle tiltrække turister, hvilket den netop gjorde. Turister valfartede til byen for at se den gigantiske julebuk – specielt i dagene lige efter jul, hvor julebukket brændes af.

julebuk

Sidenhen er det blevet en årlig begivenhed at opstille en julebuk i Gävle og – som det oftest sker med turistattraktioner – så er der lavet mindre kopier. Altså souvenirs, som har spredt sig rundt i hele verden.

Og det er egentligt historien om julebukkens popularitet – og årsagen til at vi også i Danmark stiller en julebuk frem til jul. En tradition, som udspringer af et marketingstunt tilbage i 1966.

Trods vi tænker, at julebukken er gammeldags – og traditionel dansk julepynt – så er der næppe nogle af vores oldeforældre eller bedsteforældre, som er vokset op med at der stilles en buk af halm op, som pynt til jul.

Når det er sagt, så kan julebukken – som tidligere sagt – spores langt, langt, langt tilbage i tiden. Helt tilbage til den nordiske mytologi, hvor bukken af halm formentligt er lavet, sat frem og sidenhen brændt af, som en ofring af en eller anden slags – måske for at beskytte årets høst, måske for at skræmme onde ånder væk, måske….

Julebuk og julepynt i halm

Traditionen med julebuk kan altså siges at være en gammel dansk tradition – nærmere en svensk tradition, som vi har taget til os.

Kan næppe kalde noget en tradition, hvis det er stoppet – og sidenhen genoptaget – trods der tidligere også er blevet bundet bukke af halm i Danmark.

Men hvem holder regnskab? Juletræet er også en tradition, som vi har taget til os – juletræet stammer fra tyskland.

Traditionen med at lave julepynt af halm er dog dansk, trods i hård konkurrence af den mere moderne julepynt. Traditionen har ikke været uddød i Danmark, ligesom bukke af halm.

Vist alle verdens lande, som i løbet af tidensløb har lavet pynt af halm – det var ofte lige ved hånden og ganske gratis. Traditionen med at lave pynt at halm er endnu stor i polen, hvorfra den smule julepynt der sælges i Danmark stammer fra.

Traditionen med at pynte op med stjerner af halm er dog på voldsom tilbagetog, hvilket egentlig er synd. Stjerner af halm er utroligt smukke – og kan laves i et utal af udgaver.

Har godt nok aldrig selv flettet noget af halm, men jeg er utroligt glad for at pynte op med mine mange stjerner af halm. Købt i polen på en ferie engang – og helt sikkert noget af mit favorit julepynt. Julebukken er sidenhen kommet til, som julepynt hos os. Den har dog ikke samme betydning for mig, som stjerner af halm – måske fordi jeg ikke er vokset op med julebuk, som del af julepyntet. Det er jeg tværtimod med stjerner af halm. Det har vi altid haft på juletræet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.