Tryk "Enter" for at gå til indhold

Glædelig 1. søndag i advent

Så blev det 3. december og dermed første søndag i advent. Vores adventskalender er blevet lavet og tændt – Nu står den på søndags-julehygge.

Adventskalender med lillabånd

Julen er måske rød, for de fleste mennesker. Og siden George Jensen er begyndt at lave julepynt, så er julen blevet guld.

Julen er også rød hos os på Nymølle. Nissen har da en rød huge, julemandens tøj er naturligvis rødt og vi har også en rød juledug.

Ikke desto mindre, så er julen også lilla hos os.

Vores adventskalender har lillabånd. Kirkeligt, så er julensfarve nemlig lilla. Og derfor er vores adventskalender med lilla silkebånd.

Det hele skal alligevel ikke handle om mode og tendenser. Der må gerne holdes lidt fast ved nogle af traditionerne, som f.eks. at adventskalenderen har lilla bånd.

I dagens anledning. Første søndag i advent, så tændes første lys i vores adventskalender.

Nogle vil måske mene, at der skulle have været røde bånd i vores adventskalender. Vi er nu ganske glade for de lilla silkebånd – lilla er da en ganske pæn farve op i mod det grønne. Hey! Og lidt lilla i en tid, hvor alt ellers er domineret af rødt, det er da også kun et herligt break.

Gløgg appelsin hund sofa

Og vi har gjort klar til søndags julehygge i sofaen, med gløgg, hjemmebagte julekager og appelsin.

Tror Toby tænker, at han også bør smage.

Det var den weekend. Vi har været til julemarked og haft gæster 1. december til æbleskiver og gløgg. Super hyggeligt! Rigtig dejlig weekend – og en perfekt start på december måned og vores første juletid på Nymølle. Vi krydser rigtigt meget fingre for sne og dejligt julevejr!

Nu er vi klar til at slappe af, nyde et glas gløgg og se lyset i vores adventskalender brænde.

– Ærligt. Vi endte med at zappe lidt tv, for at erfare at der absolut intet julet er i tv. Derfor slog vi over på netflix. Og ja, der faldt en pebernød – eller to – af til Toby.

Dyrene på Nymølle skal sandeligt også mærke, at det er jul 😀

Guide til at lave en hjemmelavet adventskrans

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *