page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Halloween

Glædelig allehelgensaften. Eller Halloween, hvis vi holder os til det amerikanske.

Vi dropper halloween pynt

Egentlig havde vi ikke rigtig fundet halloween pynt frem. Mest af alt, fordi det fortsat ligger i en flyttekasse – vi er igang med total renovering af huset indvendigt, så en del flyttekasser er fortsat ikke pakket ud.

Men ærligt, så ejer vi vist heller ikke alverdens pynt til halloween. Halloween er ikke lige en traditon, som vi plejer at fejre. Trods det vist efterhånden er blevet normalt at fejre halloween også her i Danmark – selvom det nu engang er en amerikansk tradition at fejre Halloween.

Toby må dog mene, at der skal Halloween pynt op! I hvert fald, så har Toby samlet alle sine afgnavede kødben foran hundehuset. Temmelig makabert syn, vi mødtes af, da vi kom rundt om hjørnet. Ligner jo nærmest, at Toby har slået et dyr ihjel.

Samtidigt vældigt sjovt!

Og heldig for os, at Toby har fundet halloween pynt frem.

Vi blev nemlig overrasket af børn, der bankede på døren – Eller må vist hellere sige vi fik besøg af et spøgelse, Dracula og en heks.

Det har vi ikke lige prøvet før. Sådan gjorde man ikke på Nørrebro, hvor vi er flyttet fra. Og udklædning til halloween, det gjorde man ikke, dengang vi var børn. Dengang klædte vi ud til fastelavn. Men da kun hyggeligt med besøg. Især, når det var så søde halloween gæster.

Med tanke på Nørrebro

Utroligt, som der virkelig er sket meget i 2017 for os. Det er snart længe siden vi flyttede fra nørrebro til gården Nymølle. Samtidigt er det kun et år siden, at vi fejrede Halloween på Nørrebro. Fejrede og fejrede, er så meget sagt. Vi bemærkede næppe at det var Halloween. Udover at butikkerne selvfølgelig solgte alverdens halloween pynt.

Nu er vi flyttet udenfor København til gården Nymølle, her er både oppyntet med græskar, skeletter og vi får besøg af udklædte børn. Hvor er det hyggeligt – eller uhyggeligt, hvis vi skal holde os i Halloween temaet.

Læs om vores flyt fra København til en gård på landet

Næste år må vi hellere sørge for, at der er pyntet lidt mere om til Halloween – og må hellere sørge for at have slik til Halloween gæster.

Glædelig Halloween 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.