Tryk "Enter" for at gå til indhold

Totalt umoderne, men helt fantastisk…

Oppyntning til påske er temmelig umoderne. Vi holder dog fast i traditionen – og nyder at pynte op med æg. Og når beskæring af havens benved nu skal gøres, så jeg muligheden til at lave en stor hjemmelavet påskedekoration til påskebordet.

Beskæring af benved og hjemmelavet påskepynt

Vi har en efterhånden temmelig stor benved busk i haven. Måske den har stået i haven siden huset blevet bygget i 1897 – hvem ved.

Da vi flyttede ind, så stod busken ved gavlen af huset. I følge vores planer for haven, et tåbeligt sted. Derfor blev busken flyttet.

Læs om flytning af store buske her

Flytning af busken er gået helt super. Nu står busken et perfekt sted i haven, hvor den ofte besøges af havens fugle.

Benved er en virkelig fuglevenlig busk. De mange grene gør at fuglene sidder godt beskyttet, når de sidder inde i busken.

Når benved busken blomstrer i starten af sommeren, så er det desuden en virkelig flot busk – som resten af sommeren (langt ud på efteråret) står flot grøn. I efteråret smider busken bladene, men de mange fine tynde grene gør at buske står ganske dekorativ i haven – nærmest som en græs, som jo virkelig er blevet moderne.

For at sikre fortsat blomstring, så er det nødvendigt med beskæring af benved. Dette for at forynge planten, da benved nemlig kun blomstrer på et år gamle grene. Det vil sige de grene, som skyder frem i år, de blomstrer næste år.

Derfor er det også vigtigt ved beskæring af benved, at man ikke klipper busken helt ned – men løbende foretager en udtynding af busken.

Slutningen af marts måned, så er det tid til beskæring af benved. Beskæringen passer næsten altid med at skulle foretages forud for påske – og de mange tynde grene er perfekte til at lave påskepynt i form af reder til æg (eller måske bare grene til at stille i en vase og hænge æg på).

hjemmelavet påskedekoration påske dekoration uro

Påskepynt og påskedekoration

Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men påskepynt er virkelig blevet umoderne. I min barndom, så var det dog en stor ting – noget større end fastelavn, som nu nærmest har overtaget. For ikke at nævne halloween, som idag totalt overskygger både påsken og fastelavn.

Vi tager gerne nye traditioner til os. Vi pynter da også op til halloween, men pynter fortsat gerne op til påske.

Læs om påskepynt her

Det er da bare super hyggeligt at pynte op med æg, grene, kyllinger og kaniner. Påskepynt hos os er dog mest farvede påskeæg, som hænger på grene. For ikke at glemme massevis af forårsløg, som tages ind og pynter på bordet – såvel forvandles til buketter.

Læs om duftende forårsløg til indendørs her

hjemmelavet påskedekoration påske dekoration uro bordpynt til påske

Til årets påskefrokost, så har jeg lavet en flot påskedekoration til over påskebordet.

Ideen er, at det skal ligne en stor fuglerede – lavet af grenene fra beskæring af benved. Der er godt nok nogle uger til påske endnu, men hos os må påskepynt altså gerne hænge før og efter påskeferien – ellers bliver det meget kort tid til at nyde ens påskepynt.

Næste skridt er at jeg skal have lavet nogle malede æg, som skal hænges op henover bordet – således at jeg får lavet en stor flot påskedekoration over vores påskebord. Det når jeg inden vores påskefrokost. Kommer sikkert til at være lidt påskepynt på bordet, men ellers skal der jo hovedsageligt være plads til alt maden – og derfor denne påskedekoration er så super genial, da den ikke fylder på bordet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *