page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Først legede vi græsæder. Nu skovbrand…

Vi er ved at forvandle vores græsplæne til en blomstereng. UDEN at skrælle græsset væk og uden at fjerne det øverste muldlag, som normalt er det mest optimale…

Stor vild blomstereng

Anlæg af en blomstereng kræver normalvis, at græsset først skrælles af. Dernæst at det øverste muldlag dernæst fjernes. Helt korrekt bør 10-20 cm muldlag fjernes.

En anden – lidt nemmere – løsning er at skrælles græsset væk i 5 cm dybde. Og derefter køre massevis af sand og grus på jorden, som skal sænke næringsværdien i de næste 10-15 cm muldjord.

Begge ovenstående løsninger er dog temmelig omfattende for en græsplæne på knap 2000 kvadratmeter – og det er da netop en sådan størrelses græsplæne, som vi vil forvandle til en stor vild blomstereng.

Læs om vores projet vild have her

Med inspiration fra naturen, så er vi derfor gået alternativt til værks med at forvandle vores kæmpe græsplæne til en blomstereng. I første omgang har vi gentagne gange henover vinteren klippet græsset trods det er imod alle regler om god behandling af en græsplæne.

Pointe er dog netop, at græsset skal bekæmpes. Og plæneklipperen skal agere, som vores meget sultne flok af græsædere – i naturen ville det måske have været krondyr eller rådyr.

Det har allerede virket godt. Vi er virkelig ved at have fået klippet græsset godt ned, så der er kommet flere nøgle pletter i græsplænen. Den hårde frost, har også hjulpet – der er frostskader flere steder i græsset, hvor det har været klippet.

Næste etape er at agere skovbrand, for derved at bekæmpe græsset endnu mere…

Afbrænding af græsplæne – for at forvandle græsplæne til blomstereng

Da Rune i aftes hyggede sig med at lave stiklinger af pelargonier, så var jeg igang med vores ukrudtsbrænder på plænen.

Læs indlægget om stiklinger af pelargonier her

Det tager sin tid at komme over en græsplæne på 2000 kvadratemeter med en ukrudtsbrænder. Så er det dog heller ikke værre.

Det er misforstået at ukrudtet skal brændes, når man bruger en ukrudtsbrænder – her til at bekæmpe græs. Græsset skal blot lige mærke varmen, så fibrene nedbrydes.

Det tog mig lidt mere end 2 timer at komme hele plænen over. Egentligt ikke meget mere, end det normalt tager at klippe græsplænen. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det har virkelig god succes i bekæmpelse af vores græsplæne – så vi kan få vores græsplæne forvandlet til blomstereng med massevis af vilde blomster, til glæde for insekter, bier og selvfølgelig øjet.

frostvejr forårsløg krukker

Og for afbrændingen af græsset ikke skulle være nok naturkatastrofe, så vågnede vi til en lidt snevejr – og endnu en nat med hård frost.

Det havde vejrmeldingen nu ellers ikke været. Tænker dog at frostvejret kun er fint, i forlængelse af afbrænding af græsset – da jeg tænker det kun bidrager til at skade og nedbryde græsset endnu mere, som netop er hele pointen.

Nu må forårsvejret dog også gerne snart komme. Jeg glæder mig til at få smidt alle frøene – trods jeg nu nok lige venter indtil slut april med det, men alligevel. Jeg er klar til at sige farvel til sne, frost og kulde for denne vinter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.