page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Klargøring til frugthave

Så blev det tid til næste etape i vores anlæg af frugthave. Først skal jorden pløjes og dernæst fræse – også er jorden klar til at blive plantet til med frugttræer.

Anlæg af frugthave

Det er noget af et arbejde at gøre klar til plantning af en frugthave. Hele sommeren er alt græsafklippet blevet kørt på marken, hvor frugttræer skal plantes. Og der er blevet sået en del bønner og ærter, for at samle kvælstof i jorden.

Læs blogindlægget om klargøring af jorden til anlæg af frugthave her

Nu er tiden kommet, hvor marken skal pløjes – og alt græs, græsafklip og ærter skal pløjes ned i jorden.

Vi fik en nabo til at hjælpe. Herligt med gode naboer! Og 1000-tak til Kristian for hans hjælp 🙂

traktor plov pløjning

Nabo hjælp 🙂

Skønt med gode naboer! Efter Kristian have pløjet marken, kom Torben (en anden nabo) og tilbød at fræse marken. Det havde Kristian sikkert også gjort, men han havde ikke nogen fræser.

Egentlig havde vi også tænkt at det måtte være nok med at pløje – men hvad ved vi? Vi har aldrig anlagt en frugthave før.

I hvert fald mente Torben, at jorden skulle fræses for at give den bedste jord til frugthaven.

Jorden er da også plejet lagt flottere efter at være blevet fræset. Og meget mere plan, som kun er skønt – så det bliver lettere at så græs, når frugttræerne har taget ved.

fræser traktor jordpleje

Sidste opgave før anlæg af frugthave

Det blev at samle sten på marken. Vi har rigtigt mange sten i jorden. Det nærmest vælter op med sten – ikke mærkeligt, at der graves meget grus i nordsjælland.

Det blev til en del trillebørfulde af sten.

Dermed er arbejdet med jorden også færdigt. Og vi er klar til anlæg af frugthave.

Frugttræerne kommer også inden længe. Det bliver skønt at få dem i jorden! Vi glæder os helt vildt – vi glæder os i første omgang til at få plantet, vi glæder os dog endnu mere til træerne vokser til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *