page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Category: Kaniner

Vi holder kaniner på Nymølle til slagtning. Kanin smager virkelig godt. Det er en sand delikatesse!

Er det ikke synd at spise kanin?

Mange vil måske mene, at det er synd at spise kaniner. Nogle vil argumentere med, at kaniner er kæledyr – og at kaniner er så søde, nyttede og nuser.

Dertil kan vi kun sige. Et lam er også sødt. En kalv er også nuser. Små dunede, lune og gule kyllinger er også vildt nuser.

På Nymølle har vi flere dyr. Vi har høns, får og bier. Vi spiser dem alle. Okay, bierne nøjes vi med at spise honningen. Pointen er dog, at vi opdrætter dyr for at de skal spises.

Samme gælder det for vores to kaniner. En dreng og en pige, som på sigt skal fylde fryseren med massevis af lækkert kanin kød.

Naturligvis er kaniner kæledyr

Når det er sagt, så er alle vores dyr på Nymølle også kæledyr. Vi nusser og kæler med vores får, ligesom vi hygger med vores høns. Og naturligvis kommer vi også til at hygge med vores to nye kaniner.

Det er klart! Vi er mægtig glade for dyr. Vores dyr skal have det FANTASTISK godt. Ikke kun fordi det giver bedre kød, men også fordi det gør hverdagen nemmere. Ligesom det bare gør det hele meget sjovere.

Kanin til slagtning

Apropos slagtning af kanin, så er det jo heller ikke vores avlsdyr, som vi slagter. Det er ungerne. Vores avlsdyr har vi alle i mange år, så her får vi opbygget et kæledyrsforhold.